Mave-influenza var ved at forkludre Charlie Hebdo-angreb

De dødelige terrorangreb i Paris var koordinerede angreb, som dog var ved at blive sat over styr pga. mave-influenza

Det uhyggelige redaktionslokale på Charlie Hebdo efter de to brødre skød vildt omkring sig.
Det uhyggelige redaktionslokale på Charlie Hebdo efter de to brødre skød vildt omkring sig.

Det dødelige terror-angreb i Paris den 7. januar var på nippet til at blive aflyst. En mave-influenza hos den ene terror-bror Saïd Kouachi blot dagen før han og broderen slog til mod Charlie Hebdo, var nemlig ved at sætte hele deres ondskabsfulde operation over styr. Det afslører Le Monde i dag.

Ifølge avisen led den ældste bror Saïd Kouachi af en mave-influenza, der havde ramt hele hans familie, og som tvang ham til at være sengeliggende blot dagen før terrorangrebet. Også hans toårige søn var ramt af mave-virusen, og en anslået bekymret Chérif ringede derfor så sent som aftenen før, den 6. januar, til sin bror under dække af at høre om 'tilstanden på sin nevø'.

LIVE-TV: Der er taget gidsler nordøst for Paris

IS: Her gemmer terror-enken sig

Sidste ord til konen: Vi går på indkøb
Trods Saïd havde brugt den foregående dag på at kaste op, nægtede de to brødre at opgive deres mission. Det er nærliggende at tror, at Charlie Hebdos ugentlige onsdags-redaktionsmøde kan have været medvirkende til dette.

Ved 9-tiden om morgenen den 7. januar, vækkede Saïd Koucahi sin kone, sagde 'vi ses', tog medicin mod sin kvalme, og dukkede så op hos sin bror, hvor han også måtte benytte toilettet. Ved 10-tiden forlod de begge lejligheden med ordene til Chérifs hustru om, at de 'ville gå på indkøb'. 

Den franske avis er ifølge efterforsknings-efterretninger også vidende om unikke detaljer hos samtlige af de implicerede terrorister blot natten før selve terrorangrebene, der også implicerede et anslag mod en jødisk fødevareforretning i byen. 

Her er terroristernes vanvittige sidste ord

Overlevende efter Charlie Hebdo-massakre: Derfor blev jeg ikke dræbt

Sms'er afslører koordineret angreb
For for første gang afslører sms'er mellem  de to parter - de to brødre Saïd og Chérif Kouachi samt deres bekendte fra fængslet Amedy Coulibaly - at de to terrorangreb den 7. og 9. januar også formelt set var koordinerede.

Blot en time før brødrene skød sig vej ind på ugeavisen og dræbte 12 personer, sendte Chérif Kouachi en sms til en af Coulibalys 13 benyttede telefonnumre. Præcis hvad der stod i sms'en, der blev afsendt kl. 10.19, vides endnu ikke. Men en time senere, lige omkring kl. 11.30, slog de to maskerede brødre til på Rue Nicolas Appert.

Her foregår gidseldramaet

Mødtes natten før
Forbindelsen mellem de to parter har hidtil været baseret på deres møde i fængslet og forsøget på sammen at befri en kammerat under en fangetransport. Også deres koner har haft et tæt og nært fællesskab og udvekslet adskillige telefonopkald. Under aktionen, hvor Coulibaly tog handlende i forretningen Hyper Cacher som gidsler og dræbte fire, annoncerede han overfor en tv-station, at han handlede i overensstemmelse med de to brødre. Men det er med sms-forbindelsen, at angrebene nu for første gang står som decideret koordinerede.

Selv så sent som natten før angrebet, mødtes Chérif og Coulibaly også fysisk mellem midnat og kl. 01 i Chérifs lejlighed i Gennevilliers. Ifølge hans kone gik de to mænd udenfor for at snakke, 'fordi de havde det varmt'. Men ingen ved, hvad deres samtale handlede om.

Ifølge Le Monde har de to brødre og deres medgerningsmand Coulibaly været ekstremt minutiøse og forsigtige i deres planlægning af terrorangrebene. Bland andet har kommunikationen mellem dem, som politiet har kunne spore, været ekstrem sparsom. Kun seks sms'er er blevet sendt mellem de to parter. Den sidste altså kl. 10.19 på dagen for angrebet mod Charlie Hebdo.

Seneste nyt

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.