Medie: Otte anholdt efter nytårsmassakre

Gerningsmand er fortsat på fri fod

Den enlige terrorist blev fanget af flere overvågningskameraer, men er fortsat på fri fod. (Video: AP)

Otte personer er anholdt efter nytårsmassakren, som har kostet 39 mennesker livet og såret op mod 70.

Det skriver CNN Türk.

Ifølge mediet har Istanbul Politis Antiterrorenhed pågrebet de otte personer.

De er ifølge det franske nyhedsbureau sigtet for at have tilknytning til gerningsmanden.

Tyrkisk politi har siden den blodige nytårsnat jagtet gerningsmanden, som ifølge det tyrkiske nyhedsbureau Anadolu ikke er blandt de anholdte.

Blodigt nytår i Istanbul. Foto: AP Terror - 2. jan. 2017 - kl. 09:41 Nytårsmassakre: Brugte op mod 180 kugler på syv minutter

180 på syv minutter
Han er stadig på fri fod, efter at han kort efter midnat nytårsaften skånselsløst skød sig igennem en nytårsfest på den fashionable Reina natklub, hvor omkring 700 mennesker opholdt sig.

I løbet af de syv minutter, angrebet varede, affyrede han op mod 180 skud, der varede syv minutter. Det skete i årets anden time.

Islamisk Stat, som er koblet til flere terrorangreb mod landet igennem det forgangne år, har mandag formiddag taget ansvaret for ugerningen.

Se også: Terrorfrygt får danskerne til at droppe Tyrkiet

Hævnangreb
Tyrkisk militær oplyser ifølge The Guardian, at man har gennemført hævnangreb mod Islamisk Stat i Syrien som svar på blodbadet på Reina natklub. Tyrkiske kampfly ramte angiveligt otte mål, og kampvogne dræbte ifølge den tyrkiske chef for generalstaben 22 terrorister.

Anonyme sikkerhedskilder oplyser ifølge nyhedsbureauet AFP, at gerningsmanden menes at komme fra Centralasien. Aviserne Hurriyet og Karar skriver, at kilder peger på enten Usbekistan eller Kirgistan.

Signalementet på gerningsmanden er ifølge tyrkisk politi:

En mand i 20'erne, som taler gebrokkent tyrkisk. Det rapporterer tv-stationen Al Jazeera på sin hjemmeside.

Ifølge indenrigsminister Suleyman Soylu ankom gerningsmanden til natklubben med et skydevåben skjult under en jakke, mens han forlod stedet iført en anden jakke.

Ifølge det tyrkiske nyhedsbureau Anadolu er 38 af de 39 dræbte identificeret.

Angiveligt tog gerningsmanden en rød dragt af i natklubben, inden han forsvandt fra stedet efter ugerningen. Det er dog svært på billederne at se, om manden faktisk havde klædt sig ud som julemand. Foto: AP Terror - 2. jan. 2017 - kl. 08:03 Nyhedsbureau: Så mange udlændinge dræbt i natklubterror

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere