Annonce:
Annonce:

Medier: Mistænkt i uhyggelig chat under terror-angreb

Ifølge flere medier chattede den terrormistænkte Rakhmat Akilov med en IS-sympatisør. Her forklarede han efter sigende, hvordan han hældte kemikalier ud over sig selv

Rakhmat Akilov er anholdt og sigtet for at stå bag angrebet i Stockholm (Foto: Privat)
Rakhmat Akilov er anholdt og sigtet for at stå bag angrebet i Stockholm (Foto: Privat)
Annonce:
Følg Terror

Flere svenske medier er i kølvandet på anholdelsen af Rakhmat Akilov kommet i besiddelse af en række uhyggelige beskeder.

Ifølge Expressen skrev den terrormistænkte inden sin anholdelse sammen med en IS-sympatisør fra Tadsjikistan, og her forklarede Rakhmat Akilov, hvordan han havde kørt ind i 10 mennesker og efterfølgende hældte kemikalier ud over sig selv.

Den 39-årige formodede terrorist spurgte først ind til, hvordan man bygger en bombe, ligesom han skrev, at han havde planer om at finde et stort køretøj og køre ind i en stor menneskemængde.

Efter sigende stammer beskederne fra app'en Whatsapp, hvor den formodede terrorist angiveligt også, at han har hældt acetone ud over sig selv i førerhuset i et forsøg på at lave en bombe.

Annonce:

Ifølge Aftonbladet har flere kilder bekræftet, at han i førerhuset forsøgte at sætte ild til en farlig cocktail med en blanding af gasflasker, kemikalier, søm og andre ting, der kunne bruges til en 'hjemmelavet' bombe.

Beskederne har ifølge Dagens Nyheter floreret på flere russiske medier heriblandt radiostationen Echo Moskvy, hvor vedkommende, der modtog den formodede terrorists beskeder, også bliver beskrevet som en IS-sympatisør med det opdigtede navn 'Abu Fatyma'.

- Et spørgsmål? Hvordan fremstiller man sprængstoffer? I morgen vil jeg køre en stor bil ind i en folkemængde, skriver Rakhmat Akilov i en af beskederne.

I det netop overståede pressemøde om angrebet fortæller Rigspolitichef, Dan Eliasson, i Stockholm, at de ikke ønsker at kommentere, om hvorvidt den mistænkte har været i kontakt med IS-sympatisøren via Whatsapp. Han bekræfter dog, at Rakhmat Akilov tidligere har vist interessere for Islamisk Stat, men han kan ikke komme det nærmere.

Artiklen fortsætter under billedet...

 

Annonce:

Flygter til lufthavnen
Efter angrebet i Stockholm tog Rakhmat Akilov efter sigende igen kontakt til IS-sympatisøren via Whatsapp. Her fortæller han angiveligt, hvordan han har ramt ti mennesker i Stockholm. Alligevel er han ikke tilfreds.

- Det gik dårligt. Jeg kørte nogen over, men bilen kørte forkert. Nu er jeg taget ud til lufthavnen. Det er en blindgyde, skriver Rakhmat Akilov ifølge Expressen og de russiske medier.

Til det svarede den tadsjikiske IS-sympatisør følgende:

- Allahu Akbar, min bror. Jeg græder og elsker dig. Nu må du stå fast. Du er på vej. Send mig en kort video.

Kort efter lykkedes det svensk politi at anholde den 39-årige usbeker og sigte ham for terrorangrebet, og ifølge de svenske myndigheder har de fat i den rigtige mand.

- Vi overbeviste om, at vi har fat i den rigtige personer, om han komme til at sidde i fængsel i resten af sit liv, siger politichef i Stockholm Jan Evensson.

Den anholdte mand har da også selv erkendt, at det var ham, der kørte lastbilen. I alt er syv mennesker tilbageholdt ud over den 39-årig usbeker, der mistænkes for at stå bag angrebet, skriver det svenske medie TT.

Annonce:

Ekstra Bladet havde fat i to danske kvinder, der med nød og næppe overlevede angrebet

Fire dræbt
I dagene efter angrebet er alle de omkomne blevet identificeret.

Foruden to svenskere og en 31-årige belgisk kvinde er også en 41-årig brite blandt ofrene. Det skriver flere udenlandske medier, herunder BBC.

- Vi er alle knuste over vores talentfulde, sympatiske og omsorgsfulde søn Chris' uventede og tragiske død. Han var en fantastisk ægtemand, søn, far, bror og nær ven, fortæller John Bevington ifølge medierne.

Chris Bevington er oprindeligt fra Storbritannien, men boede i Stockholm i forbindelse med sit arbejde hos Spotify. Han efterlader sig en hustru og to børn, skriver Business Insider.

Artiklen fortsætter under grafikken...

Belgisk statsborger blandt ofrene ved Stockholm-angreb

Tre ofre i Stockholm-angreb er nu identificeret

Annonce:

Gennemsøgte hospitalet
Tre personer blev dræbt på stedet og yderligere 15 personer kvæstet, da en gerningsmand påkørte en menneskemængde nær shoppingcentret Åhléns i Stockholm fredag eftermiddag. En fjerde person døde senere af sine kvæstelser.

En blot 11-årig pige er angiveligt også et af ofrene for terrorangrebet. Det skriver flere svenske medier, herunder Expressen, der har talt med pigens pårørende.

- I eftermiddags fik vi at vide, at hun var død, fortalte en af de pårørende lørdag til avisen.

Pigen var på vej hjem fra skole, da hun blev ramt af lastbilen. Hun havde aftalt at mødes med sin mor, som hun havde talt i telefon med, kort før angrebet fandt sted.

Ekstra Bladet i Stockholm: - Nerverne er uden på tøjet

Dansk top-politiker fanget i tog i Stockholm

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Inflation er den største ødelægger af almindelige menneskers økonomi
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: