Annonce:
Annonce:

Metrobombe efterforskes som terror: Nu stiger dødstallet

Angrebet skete i den russiske millionby, Sankt Petersborg. 14 personer er dræbt og mindst 45 mennesker såret

Sankt Petersborg mindes ofre for angrebet (Video: Ritzau)
Annonce:
Følg Terror

Antallet af døde efter angrebet i den russiske millionby, Sankt Petersborg, er steget til 14.

Det skriver nyhedsbureauet RIA ifølge Reuters.

Eksplosionen i metrosystemet skete mandag mellem 13.30 og 14.00 dansk tid mellem de to metrostationer ved Sennaja-pladsen og Teknologitjeskij Institut-station og efterforskes som et terrorangreb.

Forsker: Rusland svarer hårdt igen

Historisk har russiske myndigheder - med befolkningens opbakning - ikke været bange for at gå hårdhændet til værks ovenpå et angreb som det, der mandag kan ligge bag en eksplosion i den russiske by Sankt Petersborg.

Det vurderer Flemming Splidsboel, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

- Hvis det viser sig at være islamistisk terrorisme, vil man(den russiske opinion, red.) slå kreds om myndighederne og støtte deres kamp. Og de er rimelig håndfaste, siger han til Ritzau.

Foruden de 14 omkomne, er yderligere 45 mennesker såret.

Selvmordsangreb
En 23-årig mand fra Kirgistan mistænkes for at stå bag angrebet. Ifølge både russiske og kirgisiske efterretninger er der tale om et selvmordsangreb, hvor manden har gemt sprængstof i en taske.

Præsident Putin var i byen, da eksplosionen ramte og mødte op for at vise sin sympati med ofre og pårørende.

Øjenvidner beretter, at tilskadekomne hjalp hinanden.

Annonce:

- Alle i togvognen var allerede indstillet på at dø så at sige. Alle ventede på konsekvenserne efter eksplosionen, men så blev vi bragt ud, og folk begyndte at hjælpe hinanden.

- De fleste var dækket af blod, siger et øjenvidne til Tass.

Vidne: Jeg så de døde
Et andet øjenvidne beretter, at folk ventede på at blive evakueret i flere minutter.

- Jeg så de døde, mindst tre-fire personer. Myndighederne kom til stedet i løbet af fem til syv minutter, fortæller øjenvidnet.

Ekspert om angreb i Sankt Petersborg: Putin er nødt til at signalere styrke

Senere mandag eftermiddag blev der fundet en ueksploderet bombe på en anden metrostation.

Sankt Petersborg er den største by i Rusland efter hovedstaden Moskva. Der bor omkring fem millioner mennesker i byen, og metroen er en travl færdselsåre i byen.

Ramt af terror flere gange
Ruslands sikkerhedstjeneste har tidligere sagt, at den har forpurret terrorangreb på det offentlige trafiksystem i Moskva.

Disse terrorplaner skulle have militante, trænet af Islamisk Stat, som bagmænd, skriver nyhedsbureauet AFP.

Russiske togstationer er flere gange blevet ramt af terror. I 2013 blev en togstation i byen Volgograd ramt af en bombe, der dræbte 18 mennesker.

 

De værste anslag i Rusland:

1999 - En bombe i et lejlighedsbyggeri slår 118 mennesker ihjel.

2002 - Tjetjenske oprørere tager flere end 800 mennesker som gidsler i et teater i Moskva. En redningsaktion ender med, at 130 mennesker mister livet.

2003 - To kvindelige selvmordsbombere, hvoraf den ene var tjetjener, slår 15 mennesker og sig selv ihjel ved en rockkoncert i Moskva.

2003 - 46 mennesker bliver dræbt under et bombeangreb på et russisk tog lige nord for Tjetjenien.

2004 - 41 mennesker omkommer, da de i myldretiden befinder sig i et metrotog i Moskva, hvor en bombe sprænger.

2004 - Bomber placeret om bord på to passagerfly sprænger, lige efter at flyene er lettet fra Moskva. 90 mennesker bliver dræbt.

2004 - Tjetjenske oprørere tager 1200 børn, lærere og forældre som gidsler på en skole i Beslan i Nordossetien. Gidseltagningen koster 344 mennesker livet, hvoraf halvdelen var børn.

2009 - Bombningen af et tog fra Moskva mod Sankt Petersborg dræber 28 mennesker. Islamister tager skylden for angrebet.

2010 - 40 mennesker mister livet, da to kvindelige selvmordsbombere sprænger sig selv i luften på en metrostation i det centrale Moskva.

2010 - En bilbombe tæt på et marked i Nordossetien i Kaukasus slår 17 mennesker ihjel.

2011 - En selvmordsbomber dræber 37 mennesker i Moskvas Domodedovo-lufthavn.

2012 - Mindst 14 mennesker bliver dræbt og over 120 kvæstet i Dagestan i det nordlige Kaukasus, da to bilbomber går af samtidig.

2012 - En kvindelig selvmordsbomber forårsager syv menneskers død i Dagestan.

2013 - To bilbomber slår otte mennesker ihjel uden for en retsbygning i Dagestan.

2013 - En bombemand slår sig selv og seks andre mennesker ihjel i en bus fyldt med studerende i Volgograd.

2013 - En kvindelig selvmordsbomber slår 17 mennesker ihjel på togstationen i Volgograd.

2013 - I en trolleybus i Volgograd sprænger en mand 16 mennesker i luften.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Claus Hjort Frederiksen kræver åbenhed – men dørene smækkes i
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: