Den islamiske konference, OIC, baseret i Saudi Arabien, arbejder lige nu på at sagsøge det franske satiremagasin Charlie Hebdo i kølvandet på bladets seneste forside, hvor Islams profet Muhammed endnu en gang optræder i tegnet form.
Nyheden kommer i kølvandet på sidste uges voldelige demonstrationer i Niger, Pakistan og Algeriet, lige som iranske myndigheder har bandlyst avisen Mardom-e-Emrooz for at tilbyde støtte på sin forside til Charlie Hebdo.
Det har fået Saudi Arabiens tidligere kulturminister og nuværende OIC-leder, Iyad Madani, til at fordømme den nyeste udgave af Charlie Hebdo, som Madani kalder ’et idiotisk træk, der kalder på juridiske konsekvenser’.
- OIC studerer i øjeblikket den europæiske og franske lovgivning, samt andre muligheder for at stable et søgsmål på benene, siger Iyad Madani til en Saudi-avis, ifølge The Independent.
- Hvis den franske lovgivning giver os lov til at sagsøge Charlie Hebdo, vil vi på ingen måde tøve med at sagsøge det franske satiremagasin, siger Madani.
Den islamiske konference har medlemmer fra Nordafrika til Mellemøsten, samt medlemmer i FN og EU. Madani har været leder af gruppen siden slutningen af 2013.
Nye protester mod Charlie Hebdo: Mindst 10 døde
CNN-ikon trækker sig efter Charlie Hebdo-tweet
Charlie Hebdo trykkes nu i syv millioner eksemplarer