Norske agenter snød terrorist, der skulle bombe Jyllands-Posten

Skiftede bombemateriale ud – efter terrorist havde bestilt det på apoteket

Abid Naseer menes at være hovedlederen af de tre terrorceller, der blandt andet skulle slå til i København. 
(Politifoto)
Abid Naseer menes at være hovedlederen af de tre terrorceller, der blandt andet skulle slå til i København. (Politifoto)

NEW YORK, USA (Ekstra Bladet): Der var ingen tvivl. Jyllands-Postens redaktion skulle bombes og bøde for at have bragt de omstridte tegninger af Mohammed.

Sådan lød overbevisningen i 2009/2010 blandt tre norske statsborgere med forbindelser til al-Qaeda. Og sådan lød overbevisningen ikke mindst i går i en retssal i New York fra en norsk efterretningsagent, der sad i vidnestolen.

 - Mikael Davuds plan var at bombe den danske avis Jyllands-Posten, fordi de havde bragt tegninger af profeten Mohammed, forklarede agenten som del af den terrorsag, der netop nu kører mod en helt anden mand Abid Naseer. 

Abid Naseer, født i Pakistan, opvokset i England og udleveret til USA, står tiltalt for at være hoveddirigent bag tre terrorceller, der hver skulle udføre bombeplot mod hhv. Arndale  Shoppingcenter i Manchester, mod subwayen i New York og mod Jyllands-Posten i København ved brug af selvmordsbomber.

Netop nu forsøger statsanklageren i New York at bevise Naseers skyld som ham, der styrede Davud og de tre terrorceller og bevise Naseers direkte forbindelse til al-Qaeda og Osama bin Laden.

Ville bombe JP: Blev trænet hos al-Qaida

Skiftede bombeindhold ud med vand
Efterretninger blandt norsk sikkerhedspoliti PST ledte i 2009 til intens overvågning af den norske terrorcelle, der altså skulle slå til mod København. I går i retten afslørede agenten, hvordan nordmændene snød Davuds kompagnon Shawan Bujak.

Under planlægningen af bombeplottet bestilte Bujak en liter 30 % brintoverilte, der ofte bruges til fremstilling af bomber, på apoteket.

- Men de havde det ikke i så store mængder, så han kunne først hente det efter to dage. Så vi sørgede for at skifte indholdet ud med vand, lød det snedige træk fra den norske agent.

10 måneder senere skred norsk politi til anholdelser af tre mænd. I Bujaks kælderrum fandt PST også acetone, masker og briller – alle ingredienser der kan bruges til fremstillingen af sprængstoffet TATP – også kaldet Satans Mor.

I alt to blev dømt i 2012 som de første nogensinde i Norge efter terrorparagraffen, mens andre er blevet dømt for plottet i Manchester og New York. Den nuværende retssag i New York er den sidste i rækken, der slutter ringen om de tre terrorceller.

Anklage: De ville bombe Jyllands-Posten

bin Laden fik brev om plot mod Danmark
- I vil se, hvordan de tre plot er forbundet, og hvordan de alle har forbindelse til al-Qaeda, lød det fra statsanklageren.

Sagen er særlig interessant, fordi de amerikanske myndigheder for første gang vil offentliggøre dokumenter sikret fra Osama bin Ladens skjulested i Abbottabad, hvor han blev dræbt i 2011.

- I vil se et brev, skrevet til Osama bin Laden, om de vestlige operationer, inklusiv den tiltaltes Manchester-celle, New York-cellen og cellen i København. Brevet forklarer, hvilke succeskriterier der er for terrorplanerne, sagde statsanklageren.

Skulle giftes med bomben
28-årige Abid Naseer, der repræsenterer sig selv under retssagen, har nægtet alle anklager og omtaler konsekvent sig selv i tredje person.

Ifølge statsanklageren har han dog i emails til sin al-Qaeda-kontakt omtalt angrebene og bomberne som sin kæreste ’Nadia’.

- Jeg er klar til at gifte mig med Nadia, skrev han og brugte også kodeord som 'bryllup' og 'ægteskab', når han i virkeligheden talte om bomber og angreb.

I et brev ønskede han i øvrigt at al-Qaeda-kontakten kunne deltage ’i den store fest’ - terrorplottet i Manchester, som han selv skulle være en del af.

JP-terror: Hjalp al-Qaida med falske pas

Agenter med makeup i retten
Det var i 2009. I dag, 6 år senere, kunne sagen om endnu mere være del af en spionfilm. Tirsdag sad nemlig 5 britiske MI5-agenter i vidneskranken for at gennemgå deres observationer af Naseer m.fl. under cellens rekognoscering af terrormål i Manchester.

For at holde agenternes identitet skjult havde dommeren givet dem lov til at benytte beskeden makeup, parykker, briller mv., og de blev konsekvent kun omtalt ved deres agentnummer i retten.

Selv for pressen var både brugen af computere samt telefoner forbudt under agenternes vidneudsagn for at udelukke alle muligheder for at fotografere dem.

Der forventes endelig dom i sagen mod Abid Naseer i næste uge.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvordan synes Mette Frederiksen selv, det går?