Øjenvidner: Vi troede, det var fyrværkeri

Paniske turister i Tunesien forsøgte at finde familie og venner, da det pludselig bragede løs. 28 mennesker har indtil videre mistet livet

Hør telefoninterviewet med det britiske øjenvidne her. (Video: AP)

Turister i den tunesiske by Sousse måtte løbe for livet, da en tunesisk studerende i morges åbnede ild mod dem på stranden og inde i to hoteller.

Det svenske medie Aftonbladet har været i kontakt med flere svenskere, der befinder sig i området. En af dem er Henrik Forsberg, der lå ved poolen blot 50 meter fra gerningstedet. Først forstod han ikke, hvad det handlede om. Han så blot nogle fugle flyve samlet væk. Og så spredte panikken sig.

- Det tog kun et par sekunder, før vi hørte flere skud, og så tog vi det alvorligt. Vi så på folks paniske ansigter, at det var alvorligt.

I kølvandet på skuddene forsøgte han desperat at finde sin kone og søn. Ifølge Henrik Forsberg var det hele dog et kaos med mennesker over alt.

Svenske Desiree Karlsson er i samme område som Henrik Forsberg fanget på sit hotel.

- Vi er uskadt, men meget bange, fortæller den svenske kvinde, der er på ferie med sin familie.

- Vi troede først, det var fyrværkeri, men du kunne hurtigt se, hvad der foregik, siger den britiske turist Gary Pine til Sky News.

- Der var en massiv udvandring fra stranden. Min søn var i havet på det tidspunkt, og mig og min kone råbte, at han skulle komme ud. Da han løb op, sagde han, at han lige havde set nogen blive skudt.

Også Elizabeth O'Brien, en irsk kvinde på ferie, troede først, at det var fyrværkeri.

- Men så tænkte jeg åh gud, det lyder som skud. Så jeg løb ud i havet til mine børn og greb vores ting, mens vi løs mod vores hotel, fortæller ireren til Daily Mail.

Turisterne, der stadig befinder sig i området, er tydeligt mærkede af situationen.

- Folk græder og er helt hysteriske, siger Susan Rickets til Sky News.

Den 38-årige nordmand Didrik Danielsen var på ferie i Kantaoui i Tunesien sammen med sin bedre halvdel. De bor på et hotel 30 minutters gang fra angrebet.

- Hele området er lukket, og ingen kommer ind eller ud, fortæller Didrik Danielsen til norske VG.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere