OVERBLIK: Det ved vi om angrebet i London

London Bridge og Borough Market er blevet ramt af terrorangreb, skriver Metropolitan Police på Twitter

Foto: AP
Foto: AP

Politiet i London oplyser, at mindst syv personer er døde ved relaterede angreb i den britiske hovedstad lørdag aften. Mindst 48 er såret, oplyser London Ambulance Service.

Tre gerningsmænd er desuden dræbt.

Dette ved vi indtil videre:

* Politiet oplyser, at det klokken 22.08 lokal tid får de første meldinger om, at en hvid varevogn er svunget væk fra kørebanen på London Bridge og har ramt flere personer.

* Efterfølgende kører varevognen til det nærliggende Borough Market, der er et populært område med beværtninger og diskoteker. Her hopper tre attentatmænd ud af vognen og begynder at stikke tilfældige mennesker ned på restauranter og barer i området.

* Ifølge politiet bliver de tre gerningsmænd dræbt, omkring otte minutter efter at man har fået første anmeldelse.

* Attentatmændene var iført falske bombeveste.

* En politimand blev såret under hændelsen. Han er uden for livsfare.

* London Ambulance Service oplyser, at man har transporteret mindst 48 tilskadekomne til fem forskellige hospitaler i London. Flere er desuden blevet behandlet på de to gerningssteder.

* Udenrigsministeriets Borgerservice i Danmark fraråder ikke rejser til London på baggrund af angrebene, men man bør være ekstra opmærksom, hvis man er der eller er på vej. Det er desuden en god ide at kontakte sine pårørende, hvis man befinder sig i London lige nu.

Den britiske premierminister, Theresa May, er ved at blive orienteret om situationen i London, oplyser en talsmand ifølge tv-stationen.

Også USA's præsident, Donald Trump, er blevet briefet.

Hændelserne kommer bare nogle uger, efter at en koncertarena i Manchester blev angrebet af en selvmordsbomber. 22 ofre mistede livet, og 116 blev såret.

Det var det blodigste angreb i Storbritannien siden 2005, hvor 52 personer blev dræbt under koordinerede angreb mod Londons transportsystem.

Selv #metoo-entusiastiske kvinder må medgive

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.