Annonce:
Annonce:

OVERBLIK: Det ved vi om angrebet i Stockholm

Svensk politi har trængt ind i den lejlighed, hvor den formodede gerningsmand skal have befundet sig kort før angrebet. Derudover har politiet taget seks personer med til afhøring

Få seneste nyt fra Stockholm. Video: Per Rasmussen
Annonce:
Følg Terror

Drottninggatan i den svenske hovedstad Stockholm, hvor en gerningsmand fredag eftermiddag påkørte en menneskemængde og dræbte fire personer, er lørdag aften åbnet for offentligheden igen.

Svensk Politi efterforsker sagen som et terrorangreb, og blot seks timer efter angrebet blev den formodede gerningsmand anholdt.

Artiklen fortsætter under grafikken.

 

Ifølge Aftonbladet er der tale om en 39-årig familiefar fra Uzbekistan, der på de sociale medier har tilkendegivet, at han støtter terror-organisationen Islamisk Stat. Politiet i Stockholm har lørdag aften været i gang med flere aktioner. Her er seks personer taget med til afhøring. De er alle usbekere.

Var i lejlighed få timer før angreb
Aftonbladet skriver, at politiet i bydelen Vårberg trængte ind i en lejlighed, hvor den 39-årige skal have befundet sig et par timer inden attentatet fredag eftermiddag.

Annonce:

Politiet kommenterer imidlertid ikke de nye oplysninger, skrev nyhedsbureauet TT tidligere lørdag.

- Jeg har ingen informationer, siger en pressetalsmand for politiet.

Han tilføjer, at politiet formentlig har været på arbejde mange forskellige steder.

- Vi følger op på tips og arbejder med vore egne efterretninger. Så det er ikke mærkeligt, at vi besøger mange forskellige adresser, siger talsmand Kjell Lindgren.

11-årig pige blandt ofrene
Ifølge den svenske avis Expressen er et af ofrene for terrorangrebet en blot 11-årig pige. Avisen har talt med pårørende til den 11-årige pige, som fortæller, at hun var på vej hjem fra skole, da hun blev ramt af lastbilen.

Kjell Lindgren, der er talsmand for Stockholms politi, bekræfter over for avisen, at et af ofrene for terrorangrebet er blevet identificeret, og at de pårørende er underrettet.

- Af hensyn til familien vil vil ikke gå i detaljer med, hvem ofret er, siger han.

Annonce:

Borgerne i Stockholm blev efter angrebet opfordret til at holde sig væk fra centrum. Desuden blev metroen indstillet, og hovedbanegården i den svenske by evakueret efter angrebet.

Varehuset Åhléns, som lastbilen bragede ind i, forventes at åbne op igen søndag formiddag.

Ekstra Bladet mødte dem: Her flygter danske Vivi og Tina fra dræber-bilen

Medie: 11-årig pige dræbt i Stockholm-terror

Nye politiaktioner i Stockholm: Seks meldes pågrebet

Rystet konge hastede hjem til Sverige

FAKTA: Usbekere i tre angreb på fire måneder

En 39-årig mand fra Usbekistan er anholdt af svensk politi efter fredagens angreb i Sveriges hovedstad, Stockholm. Den anholdte menes at have ført den lastbil, der dræbte fire mennesker på en travl gågade.

Inden for de seneste fire måneder har to andre personer med forbindelse til Usbekistan gennemført angreb i Rusland og i Tyrkiet.

Her følger en række fakta om de tidligere angreb og om militant islam i den tidligere sovjetrepublik Usbekistan:

* Nytårsaften blev 39 mennesker mejet ned på Reina-natklubben i Istanbul. Den usbekisk-fødte Abdulkadir Masharipov har tilstået.

* I mandags blev en bombe sprængt i metroen i Sankt Petersborg i Rusland. 13 mennesker blev dræbt ved det formodede selvmordsangreb. Gerningsmanden menes at være den 22-årige russer Akbarjon Djalilov, der blev født i Usbekistan.

* Fattigdom, korruption og et kvælende politisk klima i det centralasiatiske land har fået unge mænd til at melde sig til militante jihadistgrupper.

* Den internationale ngo og tænketank International Crisis Group anslår, at mellem 2000 og 4000 militante fra Centralasien, herunder Usbekistan, kan have meldt sig under Islamisk Stats (IS) faner.

* Usbekistan, der har grænser til Afghanistan, har aldrig offentliggjort tal for, hvor mange af landets statsborgere der menes at kæmpe for jihadistgrupper.

* International Crisis Group vurderer, at usbekere udgør den største enkeltgruppe af centralasiater under IS-faner.

* I det centrale Asien er der flere gamle jihadistgrupper, herunder Usbekistans Islamiske Bevægelse (IMU), der formelt støtter IS.

* IMU regnes for en terrorgruppe af USA. Ifølge oplysninger fra FN har nogle af IMU's ledere haft topposter i al-Qaeda.

* Mange af gruppens folk er eller har været i Afghanistan, hvor de har lidt store tab under amerikanske angreb.

* Efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 slog Usbekistan hårdt ned på militant islam under ledelse af den mangeårige leder Islam Karimov, der døde i 2016.

* I 2012 forlod Usbekistan en russiskledet sikkerhedsorganisation og opsagde USA's leje af en base, der blev brugt i forbindelse med USA's Afghanistan-operationer. Det skete, efter at USA havde opfordret til en uafhængig undersøgelse af Usbekistans voldelige indgreb mod protester i 2005.

Kilde: AFP.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Pas på ønsker i Venstre - de kan gå i opfyldelse
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: