De officielle myndigheder i Orlando har netop offentliggjort identiteterne på de første 26 ofre af gårsdagens amerikanske massakre, hvor 49 personer blev skudt og dræbt på homo-natklubben Pulse.
Tidligere har det været fremme, at der er tale om 50 dræbte, men det er inklusiv gerningsmanden selv, har politiet nu meldt ud. Derudover er 53 blevet såret.
De 26, der indtil videre er sat navn på, ses herunder.
Artiklen fortsætter under faktaboksen

En af de dræbte var 30-årige Eddie Justice, der natten til søndag nåede at sende hjerteskærende beskeder til sin mor. Det endte med at blive den sidste kontakt mellem de to.
- Mor, jeg elsker dig, indledte han klokken 02.06 - fire minutter efter, at gerningsmanden ifølge politiet åbnede ild.
- Jeg er på klubben, hvor de skyder, fortsatte den unge mand og bad sin mor ringe til politiet.
Skrev hjerteskærende sms'er under terrorangreb: Nu kender familien hans skæbne
- Jeg skal dø, fortsætter han, hvorefter moderen desperat skrev tilbage:
- Jeg ringer til dem nu. Er du der stadig? Tag din telefon. Ring til dem. Ring til mig, skriver moderen - og får endnu et hjerteskærende svar.
- Ring til dem, mor. Nu, lyder det.
- Jeg er på toiletterne. Han kommer. Jeg skal dø.
Sønnen skriver senere, at den formodede gerningsmand Omar Mateen var sammen med Eddie Justice og nogle andre på kvindetoillet. Den sidste besked han når at sende til sin mor lyder kort: 'Yes'.
Det er WFTV-journalist Brian Shields, der har delt en video, hvor man kan se beskeden, på sin Facebook-profil.
'Jeg elsker dig Stanley'
En anden af de dræbte Stanley Almodovar III blev bare 23 år gammel.
Flere af hans venner og bekendte mindes ham nu på hans facebookside.
- Jeg elsker dig Stanley Manolo Almodovar III. Hvil i fred min ven!!! Sådan en ung og fantastisk person er gået bort alt for tidligt, skriver en.
Flere ofre identificeret: Stanley blev dræbt af massemorder
- Åh min Gud. Jeg kan ikke forstå, at du er væk. Det er ikke fair, og jeg vil savne dig, lyder en anden af de indtil videre 43 hilsner.
Også Harry Potter-forfatteren J.K. Rowling kendte en af dem, der blev dræbt.
- Luis Vielma arbejdede på Harry Potter-forlystelsen i Universal. Han var 22 år gammel. Jeg kan ikke stoppe med at græde, skriver forfatteren på Twitter.