Paris-terrorist til politiet: Jeg kunne ikke sprænge mig selv i luften

Bagmand til Paris-terror blev anholdt fire dage inden angrebet i Bruxelles. Politiet er måske gået glip af værdifulde informationer om angrebet under afhøring

Her arresteres han på dramatisk vis (Video: AP)

Salah Abdeslam blev kendt i det meste af verden i november sidste år, da det viste sig, at han var en af bagmændene bag det blodige terrorangreb i Paris, hvor i alt 130 uskyldige mennesker mistede livet.

Sidste fredag blev han omsider anholdt af det belgiske politi i en lejlighed i Bruxelles-bydelen Molenbeek, hvor han i en tid havde gemt sig, mens han i de sidste fire måneder har været eftersøgt.

Siden anholdelsen er Abdeslam kun blevet afhørt en enkelt gang. Det skete dagen efter tilfangetagelsen, hvor politiet afhørte ham i to timer.

Og nu er uddrag fra afhøringen af en af verdens måske mest eftersøgte mænd blevet lækket til det franske medie Le Monde.

Det skriver den britiske avis The Independent.

I uddragene indrømmer Abdeslam ærligt, at han ikke var i stand til at udføre bombeangrebet og sprænge sig selv i luften på Stade de France.

Han havde ellers fået tildelt det franske fodboldstadion, hvor Frankrig og Tyskland spillede venskabskamp, som mål under terrorangrebene i Paris 13. november sidste år.

Se også: Abdeslam klapper i over for belgisk politi

Satte terrorister af og tog metroen
Ifølge Abdeslam blev en af de formodede ledere af angrebene i Paris, den dræbte Mohamed Belkaid, rasende, da han efter angrebene vendte tilbage uden at have fuldført sin opgave.

- Jeg opgav (at sprænge mig selv i luften), så snart jeg havde parkeret bilen. Jeg satte mine tre passagerer af og kørte væk igen. Jeg kørte bare tilfældigt rundt. Jeg parkerede et eller andet sted. Jeg ved ikke hvor... Jeg tog metroen et eller to stop... Jeg fandt en butik, der solgte telefoner, og købte en telefon og ringede til én,' skulle Paris-terroristen angiveligt have sagt i afhøringen.

På et tidspunkt i afhøringen fortæller han efter sigende også, at han kun havde sagt ja til at være en del af angrebet, fordi hans ældre bror, Brahim, havde spurgt ham.

Og ifølge Abdeslam kom alle pengene til at leje biler og lejligheder til terroristerne også fra Brahim.

- Men jeg ved, at det ikke var Brahims egne penge, lyder det angiveligt i afhøringen.

Najim Laachraoui. Foto: AP Terror - 25. mar. 2016 - kl. 16:17 Belgien bekræfter: Anden selvmordsbomber identificeret

Gik måske glip af vigtige oplysninger
En ting, der imidlertid mangler i afhøringen, er spørgsmål til Abdeslams viden om eventuelle fremtidige angreb.

Ligeledes nægtede Abdeslam kendskab til de to El Bekraoui-brødre, der tre dage efter afhøringen gennemførte bombeangrebene i Bruxelles.

- Jeg kender dem ikke, siger han, og ifølge de lækkede dokumenter spørger politiet ikke mere ind til området.

Derfor skubber udskrifterne af afhøringen også til påstanden om, at det belgiske politi gik glip af en lejlighed til at få vigtige oplysninger tirsdagens bombeangreb i Bruxelles, der indtil videre har efterladt 31 personer dræbt og op mod 300 såret.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere