Pentagon bekræfter: IS bruger kemiske våben mod amerikanske soldater

Tirsdag blev en lufthavnsbase i det nordlige Irak angrebet med kemiske våben

Pentagon fortæller, at amerikanske soldater er blevet angrebet med kemiske våben på en lufthavnsbase i det nordlige Irak. Foto: AP
Pentagon fortæller, at amerikanske soldater er blevet angrebet med kemiske våben på en lufthavnsbase i det nordlige Irak. Foto: AP

Militante fra Islamisk Stat har i denne uge angrebet en militærbase i Irak med potentielt dødelige kemiske våben. Og på basen er der udstationeret amerikanske soldater.

Det fortæller den øverste militære chef for den amerikanske hær ifølge USA Today.

- Vi formoder, at der er tale om en svovl-senneps-kapsel, siger marine-general og formand for Joints Chief of Staff, Joseph Dunford, til komiteen for militære operationer.

Dunford kom ikke nærmere ind på, hvor angrebet præcist fandt sted, men kapslen landede ifølge to kilder fra forsvaret, som USA Today har været i dialog med, på en militærbase i det nordlige Irak, hvor amerikanske militær-rådgivere er i færd med at træne irakiske styrker i en kommende offensiv.

De samme kilder fortæller, at IS stod bag angrebet.

Kapslen landede i Qayara West - en lufthavns-base, som for nylig blev tilbageerobret fra Islamisk Stat. Basen forventes at blive brugt under kommende forsøg på at tilbagetage Mosul - Iraks næststørste by - fra de militante, fortæller kilderne.

Ingen blev hverken dræbt eller kom til skade ved giftgas-angrebet, som fandt sted i tirsdags. De amerikanske soldater var flere hundrede meter fra stedet, hvor kapslen landede.

Dunford fortæller, at de amerikanske soldater har egnet sikkerhedsudstyr til brug for angreb med kemiske våben, og de har også udstyr til at opdage og rense efter et angreb.

- Det var ikke specielt vellykket, men det var en bekymrende udvikling, siger Dunford ifølge USA Today.

Koalitionen har ifølge Pentagon udført omkring 30 luftangreb på det, der menes at være Islamisk Stats kemiske krigsapparat. Tidligere på måneden meddelte Pentagon, at en farmaceutisk fabrik i Mosul var blevet bombet. Fabrikken var blevet erobret af IS og producerede ifølge Pentagon nu kemiske våben.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.