Pentagon: To svenske IS-krigere dræbt i luftangreb

To svenskere blev dræbt i to forskellige amerikanske luftangreb

To svenske fremmed-krigere er blevet dræbt i amerikanske luftangreb mod områder, der er kontrolleret af Islamisk Stat, oplyser CNN.

Ifølge det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, er de dræbte identificeret som Khalid Osman Timayare, 25, og Abu Zubary al-Bosni.

De to svenskere blev dræbt i henholdsvis Libanon og Irak i to forskellige luftangreb 16. marts.

- Begge disse angreb har kostet ISIL (Islamisk Stat, red.) motiverede fremmede-krigere, der er udvist lederskab, siger Pentagon-talsmand Steve Warren.

- Vi går efter grupper og individer, som vi mistænker for at planlægge terrorangreb, siger Steve Warren til CNN.

Aktionen i Glostrup. Foto: Jakob Jørgensen Nyheder - 7. apr. 2016 - kl. 12:41 Terroranholdelser i København: - Pludselig vælter det ind med politi

Abu Zubary al-Bosni, svensk statsborger af bosnisk oprindelse, blev dræbt i Bajar i Irak.

Khalid Osman Timayare, der var født i Sverige, blev dræbt Libanon. Ifølge Expressen skal 25-årige Tamayare være vokset op i Bergsjön udenfor Göteborg.

Cirka 300 svenske statsborgere har ifølge den svenske efterretningstjeneste Säpo tilsluttet sig Islamisk Stat, hvoraf omkring halvdelen er vendt tilbage til Sverige.

Planlagde selvmordsaktion

Torsdag blev en 20-årig mand tiltalt i Sverige for at ville fremstille en bombe, som skulle være brugt i en selvmordsaktion, fortæller svenske medier.

Den 20-årige blev i juli 2015 to gange stoppet i Tyrkiet og sendt tilbage til Sverige.

Ifølge anklageren Ewamari Häggkvist har manden haft til hensigt at rejse videre til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat. Han nægter sig skyldig.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere