Pernille Skipper: Sådan skal vi håndtere terror

Vi skal stå sammen og fortsætte vores hverdag, det mener både Krisepsykolog og Enhedslistens Pernille Skipper

Vi skal stå sammen og værne om vores frihedsrettigheder og demokratiet, sådan lyder det fra Pernille Skipper oven på dagens terrorangreb i Bruxelles. (Foto: VALENTE DITTE)
Vi skal stå sammen og værne om vores frihedsrettigheder og demokratiet, sådan lyder det fra Pernille Skipper oven på dagens terrorangreb i Bruxelles. (Foto: VALENTE DITTE)

- Vi skal forsøge, at holde hjertet varmt og hoved koldt, sådan lyder det fra Enhedslistens Pernille Skipper til Ekstra Bladet, ovenpå de brutale terrorangreb i Bruxelles tirsdag.

Midt i mørket, ondskaben og de mange døde, kan det være svært at skubbe frygten helt væk, men det er vigtigt, at vi står sammen for vores demokrati og frihedsrettigheder, slår Pernille Skipper fast.

- Det er forfærdeligt, det der er sket, og det er enormt skræmmende, men vi skal blive ved med at leve vores liv, og stå sammen om frihedsrettigheder og demokratiet, som vi alle værner så meget om, siger hun.

Her udtrykker Obama sin støtte til Belgien (Video: Cubavision)

Hun understreger, at vi skal blive ved med at leve vores liv, som vi altid har gjort.

- Gå udenfor, tag på arbejde, kys din kæreste eller dine børn en ekstra gang, og nyd det frie samfund, som vi stadig lever i, siger hun.

Her er et billede fra metrostationen i Bruxelles. Privatfoto. 112 - 22. mar. 2016 - kl. 09:27 Eksplosion lukker metro i Bruxelles

På trods af de mange terrorangreb, skal vi blive ved med at holde sammen og værne om vores frihed, mener Pernille Skipper.

- Vi har set mange terrorangreb i Europa de sidste år, og omfanget af dem er steget, men det er vigtigt, at vi ikke lever i frygt. Vi skal rykke sammen, stå skulder ved skulder og værne om vores frihed og vores sammenhold, siger hun og understreger:

- Vi skal beskytte vores frihed, og det gør vi aller bedst ved at værne om demokratiet og vores frihedsrettigheder.

Belgiens premierminister var også ude at kommentere angrebene (Video: Ritzau)

Pia Olsen Dyhr skulle til Bruxelles netop som to eksplosioner lød i lufthavnen. Foto: Niels Hougaard Dansk politik - 22. mar. 2016 - kl. 09:00 Pia Olsen Dyhr på vej til Bruxelles: Voldsomt

Hun bakkes op af Henrik Lyng, Krisepsykolog ved Center For beredskabspsykologi. Han understreger vigtigheden af, at vi fortsætter vores liv som normalt.

- Man skal gøre, som man plejer, og huske at det er meget lidt sandsynligt at blive involveret i et terrorangreb. Det er langt større sandsynlighed for at dø i trafikken, siger han.

- I min sommerferie skal jeg køre i bil til Nordjylland, det er statistisk set farligere end at tage flyveren til Tyrkiet, siger han.

Her er Lars Løkke ude at kommentere angrebene og lægge blomster på den belgiske ambassade 

Henrik Lyng understreger, at vi skal blive ved med, at gøre som vi plejer.

- Vi skal gå i teateret, tage på sommerferie, gå til fodbold og leve livet som vi plejer. Vi skal leve livet præcis som vi gerne vil, men måske være lidt mere opmærksomme, siger han.

Her ses anholdelsen af Salah Abdeslam i Molenbeek fredag. Foto: AP Terror - 22. mar. 2016 - kl. 17:42 Ekspert: Derfor er Belgien en terror-rede

Samtidig understreger han, at vi skal passe på med ikke at gøre truslen, større end den reelt er.

- Man skal passe på med at overgeneralisere, og så frygte mere. Man skal ikke tænkte, at det nu er farligere at færdes i lufthavne og i metroen, det passer nemlig ikke. Det er stadig langt farligere at køre bil i Danmark, understreger han.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere