PET-chef: IS' fald kan sende jihadister retur til Danmark

PET er opmærksom på, at folk, der har kæmpet for Islamisk Stat i Irak og Syrien, kan være på vej hjem

Ifølge Politiken menes en fjerdedel af de personer, der er rejst fra Danmark til Syrien og Irak, at være blevet dræbt. Foto: AP
Ifølge Politiken menes en fjerdedel af de personer, der er rejst fra Danmark til Syrien og Irak, at være blevet dræbt. Foto: AP

Islamisk Stats modvind i Syrien og Irak kan være med til at øge truslen mod Danmark.

Det skriver Politiken, der har talt med Søren Jensen, chef for Politiets Efterretningstjenestes Center for Terroranalyse.

- PET er meget opmærksom på, at udviklingen i konflikten i Syrien og Irak, herunder det aktuelle militære pres på gruppen, der kalder sig Islamisk Stat (IS), kan betyde, at flere fremmedkrigere vender hjem, siger han til avisen.

Søren Jensen tilføjer, at efterretningstjenesten har skarpt fokus på, om danske fremmedkrigere forsøger at vende tilbage til Danmark.

Se også: Ung syrer ville bombe København: Nu har han fået sin straf

Politiken skriver, at en fjerdedel af de mindst 145 personer, der er rejst fra Danmark til Syrien og Irak, menes dræbt.

Halvdelen er vendt hjem, før de aktuelle voldsomme opgør i Mosul i Irak og Raqqa i Syrien.

- Center for Terroranalyse vurderer i den seneste vurdering af terrortruslen mod Danmark fra februar i år, at mange af de danske fremmedkrigere har opholdt sig i Syrien/Irak i en længere periode, og kan være særligt radikaliserede og voldsparate og dermed udgøre en øget terrortrussel mod Danmark, siger Søren Jensen til Politiken.

Ifølge PET er det meget få, der i dag rejser til Irak og Syrien for at deltage i krigen.

Hos Center for Terroranalyse er vurderingen ifølge Politiken, at det samlede antal af danske personer, der er rejst til Syrien og Irak siden 2012, kan være højere end de 145, som det blev anslået i en analyse i februar.

Se også: Overvågningsgruppe: Abu Bakr al-Baghdadi er dræbt

Irakisk finskytte holder vagt nær indgangen til major Salams fremskudte hovedkvarter nær de forreste frontlinjer i Mosul. Foto: Rasmus Flindt Pedersen Samfund - 11. jul. 2017 - kl. 22:25 Efter nederlag: Nu er Islamisk Stat endnu farligere

En soldat fra den irakiske specialstyrke ses her i Mosul i november 2016. Arkivfoto: AP Krig & katastrofer - 11. jul. 2017 - kl. 10:49 Amerikansk general: Ny version af Islamisk Stat må stoppes nu

Mest læste
Seneste
Mest læste
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen