PET: Vi følger jødernes sikkerhedssituation tæt

Trusselsbilledet mod jøderne efter terrorangrebet følges meget tæt af PET, oplyser efterretningstjenesten

Politiets Efterretningstjeneste, PET følger meget nøje jødernes beskyttelsesbehov i kølvandet på weekendens terrorangreb i København, hvor en 37-årig jødisk synagoge-vagt mistede livet.

Det skriver PET i en pressemeddelelse efter at have modtaget flere spørgsmål om jødernes sikkerhedssituation.

- PET følger trusselsbilledet meget tæt i relation til det jødiske samfund i Danmark og har en løbende dialog med det jødiske samfund om sikkerhedssituationen og sikkerhedsforanstaltninger.

Den formodede gerningsmand er Omar El-Hussein (Politifoto) Terror - 17. feb. 2015 - kl. 22:07 Politi: Gerningsmand skød 40 gange

- Beskyttelsesniveauet fastsættes på baggrund af en politi- og sikkerhedsfaglig vurdering og tilpasses løbende i lyset af trusselsbilledet, skriver PET.

Efterretningstjeneste vil dog ikke løfte sløret for omfanget af deres beskyttelse af jøderne eller konkretisere, hvordan PET beskytter jøderne.

- PET kan ikke komme ind på de konkrete sikkerhedsforanstaltninger, da dette kan indebære en risiko for, at sikkerhedsforanstaltningerne kompromitteres, skriver PET.

Fra blomsterhav til en lille buket roser og en spytklat. Stedet, hvor Omar Abdel Hamid El-Hussein, har skabt forskellige følelser siden søndag. (Foto: Tariq Mikkel Khan) Terror - 17. feb. 2015 - kl. 19:46 Drabssted forvandlet til turistattraktion

I januar mødtes Det Jødiske Samfund i Danmark med justitsminister Mette Frederiksen. Her fortalte de nogle konkrete sikkerhedsønsker, som ministeren ville gå til PET med.

Jøderne følte sig utrygge i kølvandet på terrorangrebene i Paris mod blandt andet satiremagasinet Charlie Hebdo.

Det var 37-årige jøde Dan Uzan, der mistede livet ved synagogen i Krystalgade natten til søndag. Her stod Uzan vagt sammen med to betjente, før en gerningsmand åbnede ild mod dem alle tre og dræbte Uzan.

Inde i synagogen var 80 mennesker samlet til en konfirmationsfest.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere