Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Politi finder fingeraftryk fra Paris-mistænkt i Bruxelles

I en lejlighed i Bruxelles er der fundet fingeraftryk fra Salah Abdeslam, der er mistænkt for Paris-angrebene

Salah Abdeslam eftersøges fortsat efter terrorangrebet i Paris 13. november (Politifoto)
Salah Abdeslam eftersøges fortsat efter terrorangrebet i Paris 13. november (Politifoto)

Belgisk politi har fundet et fingeraftryk fra Salah Abdeslam i en lejlighed i Bruxelles. Han mistænkes for at være indblandet i angrebene i Paris 13. november.

Opdagelsen af fingeraftrykket skete under en ransagning af lejligheden 10. december. Det oplyser statsanklageren fredag ifølge AFP.

I lejligheden i Scharbeek i den belgiske hovedstad fandt politiet også spor af sprængstoffer og tre veste, der muligvis kan anvendes til selvmordsangreb.

- I forbindelse med efterforskningen af angrebene i Paris kan statsanklageren bekræfte, at der under en ransagning af en lejlighed på tredje sal i Scharbeek 10. december blev fundet materiale, der kan bruges til at fremstille sprængstoffer, oplyser anklageren i en skriftlig erklæring.

- Lejligheden var lejet under en falsk identitet, der muligvis er blevet brug af en person, som allerede er i politiets varetægt i denne sag, skriver den belgiske statsadvokat videre.

26-årige Salah Abdeslam har været på flugt siden angrebene i Paris 13. november, hvor 130 mennesker døde.

Islamisk Stat (IS) har taget skylden for angrebene.

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen