Professionel basketballspiller om terror: Det var et blodbad

Sebastien Bellin blev slynget to meter op i luften under eksplosionen i lufthavnen

Sebastien Bellin, 37, overlevede angrebet i afgangsterminalen, men har måttet gå gennem to operationer efter han blev smidt to meter gennem luften i en af eksplosionerne. (Foto: All Over Press)
Sebastien Bellin, 37, overlevede angrebet i afgangsterminalen, men har måttet gå gennem to operationer efter han blev smidt to meter gennem luften i en af eksplosionerne. (Foto: All Over Press)

En brasiliansk basketballspiller blev kastet to meter op i luften, da bomben eksploderede i Bruxelles-lufthavnen Zaventem tirsdag.

Sebastien Bellin, 37, stod i kø ved check-in skranken, da angrebet fandt sted tirsdag morgen. Han blev ramt i benet og hoften af splinter fra bomben, fortæller Sebastian Bellins far, Jean Bellin, til CNN.

Sebastien Bellin blev efterladt i en blodpøl på gulvet i lufthavnen i en time, før han fik hjælp, fortæller familien.

- Han er chokeret. De første ord, han sagde var, 'Du fatter ikke, hvilket blodbad, jeg var vidne til', fortæller Jean Bellin.

- Eksplosionen var så voldsom, at han blev kastet to meter op i luften og han landede og fik splinter i sit venstre ben og sin højre hofte, fortæller faderen.

Sebastien Bellin mistede meget blod og er blevet opereret to gange.

Artiklen fortsætter under videoen

Folk flygter ud af lufthavnen kort efter eksplosionen

Genkendte såret søn på billeder i medierne
Familien fandt ud af, at han var blevet såret, da billeder af ham begyndte at cirkulere i de belgiske medier, fortæller Jean Bellin. Familien har venner i Belgien, som sendte billederne videre og spurgte, om det var Sebastien.

Jean Bellin måtte ringe til flere hospitaler i Bruxelles, før han fik fat i sin søn.

- Han talte meget svagt og meget langsomt, fordi han var i chok. Han så døde og døende mennesker, så jeg er sikker på, det er noget, han vil huske resten af sit liv, fortæller Jean Bellin til CBS News.

Sebastien Bellin spillede for to basketballhold i USA og et i Belgien. Han var på vej hjem til delstaten Michigan, hvor han bor med sin kone og børn.

Flere dødsofre bekræftet
Fireogtredive mennesker er døde og cirka 270 blev sårede under terrorangrebene i Bruxelles tirsdag. Herunder kan du se de bekræftede dødsofre.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere