Råbte Allahu akbar: Paris-knivstikker har tjetjenske rødder

Forældrene til gerningsmand bag knivstikkeri i Paris er ført til afhøring af politiet, oplyser anonym kilde

Det var lørdag aften, at en knivmand gik til angreb i Paris.
Foto: AP/Thibault Camus
Det var lørdag aften, at en knivmand gik til angreb i Paris. Foto: AP/Thibault Camus

Gerningsmanden bag et knivstik i Paris lørdag aften, hvor mindst en er dræbt, er ifølge en anonym kilde i det franske retsvæsen af russisk afstamning. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Personen er ifølge kilden fra den russiske republik Tjetjenien og født i 1997.

Lørdag aften blev en 29-årig mand dræbt og flere såret, efter en gerningsmand trak en kniv og gik til angreb nær Paris' berømte operahus, Palais Ganier.

Gerningsmanden blev kort herefter dræbt af en betjent, der trak sit våben og skød ham.

Lørdag aften var politi og Gendarmeri atter på gaden efter et angreb. Det er langtfra første gang, at de franske myndigheder må rykke ud til en sådan begivenhed. Foto: AP Photo/Thibault Camus
Lørdag aften var politi og Gendarmeri atter på gaden efter et angreb. Det er langtfra første gang, at de franske myndigheder må rykke ud til en sådan begivenhed. Foto: AP Photo/Thibault Camus

Se også: IS tager skyld for angreb: - Frankrig betalte igen prisen med blod

Islamisk Stat hævder, at det er en af deres sympatisører, der står bag.

Søndag oplyser Reuters anonyme kilde i det franske retsvæsen, at gerningsmandens forældre er blevet hentet af fransk politi med henblik på en afhøring.

Kilden bekræfter også forlydender om, at gerningsmanden før sit angreb råbte Allahu akbar (Gud er den største, red.).

Nyhedsbureau AP citerer ligeledes en anonym kilde i retsvæsnet for, at gerningsmanden skal have tjetjenske rødder. Han er dog ifølge AP's kilde fransk statsborger.

Der er søndag indkaldt til sikkerhedsmøde i det franske indenrigsministerium, hvor angrebet skal drøftes, skriver AP.

1 af 4 Foto: AP/Thibault Camus
2 af 4 Foto: Wladia Drummond via AP
3 af 4 Foto: Wladia Drummond via AP
4 af 4 Det var lørdag aften, at en knivmand gik til angreb i Paris. Foto: AP/Thibault Camus

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere