Roxy mistede venner i homo-massakre: - Hvorfor har han angrebet min familie?

Ekstra Bladet mødte Roxy Santiago, der er talskvinde for Orlandos homo-miljø. Hun kender flere, der befandt sig i natklubben under massakren

Roxy Santiago. (Foto: Mikkel Selin)
Roxy Santiago. (Foto: Mikkel Selin)

ORLANDO, FLORIDA (Ekstra Bladet): I takt med at myndighederne får identificeret de 49 ofre for massakren i homo-klubben Pulse i Orlando, Florida, bliver tragedien stadig mere håndgribelig.

For hvert navn på listen står talrige venner og familiemedlemmer tilbage i dyb sorg. Roxy Santiago, talskvinde for byens homoseksuelle, er også personligt ramt.

- Jeg genkender flere navne på den liste. De var mine venner, siger Roxy Santiago, da Ekstra Bladet møder hende i fælleshuset for LGBT-samfundet i Orlando.

Uden for huset er det regnbuefarvede flag gået på halv stang, og blomster pryder facaden. Indenfor forsøger frivillige at koordinere hjælp og støtte til de sårede og de pårørende.

Se også: Søren Papes kæreste i chok: Mistede nær ven under natklubmassakre

Ifølge politiet åbnede gerningsmanden, Omar Mateen, 29, ild mod gæsterne på natklubben i et planlagt masseskyderi, der er det værste i USA's historie.

Politiet har identificeret gerningsmanden som den 29-årige amerikanske statsborger Omar Mateen. (Foto: AP)
Politiet har identificeret gerningsmanden som den 29-årige amerikanske statsborger Omar Mateen. (Foto: AP)
 

Latino-fest
Pulse, der er byens mest populære natklub for homoseksuelle, havde inviteret til særlig latino-fest, da massakren fandt sted.

Motivet er endnu uklart, men midt under skyderiet ringede Mateen, der er amerikansk statsborger med afghanske rødder, til alarmcentralen og erklærede sin loyalitet til Islamisk Stat.

Mens masseskyderiet har chokeret hele USA, er smerten anderledes nærværende i det homoseksuelle miljø i Orlando.

Massakren var et hadefuldt angreb på byen bøsser og lesbiske, mener Roxy Santiago.

- Jeg er kvinde. Jeg er lesbisk. Jeg er latina. Hvorfor har han angrebet min ’familie’? Hvorfor? Jeg har brug for svar, siger hun til Ekstra Bladet.

Blev grebet af frygt
Hun fortæller, at hun blev grebet af frygt, da hun via de sociale medier fik de første meldinger om skyderiet natten til søndag.

- Jeg kender mange, der befandt sig i klubben. Jeg kender dj’en og flere bartendere. Mange af gæsterne er mine venner, siger hun og får våde øjne.

- Jeg har endnu ikke fået bearbejdet chokket. Der går nok nogle dage, inden jeg forstår, hvad der er sket, siger hun.

Orlando står samlet
Midt i sorgen glæder hun sig over, at Orlando står samlet i tragedien. Hun siger, det er vigtigt at fordømme volden uden at fordømme gerningsmandens etniske baggrund og religion.

- Det kan godt være, at han (Omar Mateen, red.) påstod, at han begik denne massakre i Allahs navn, men det er vigtigt, at vi ikke dæmoniserer hinanden, siger hun.

- Jeg har muslimske venner. Jeg har jødiske venner. Jeg tror på, at kærligheden sejrer. Og dette vil ikke få mig til at ændre holdning.

Tema i valgkampen
Massakren har allerede sat sit præg på valgkampen om præsidentembedet mellem den republikanske rigmand Donald Trump og demokraten Hillary Clinton.

I en tale ved et vælgermøde i New Hampshire har Donald Trump gentaget sit kontroversielle forslag, der går ud på at forbyde muslimer indrejse i USA.

- Når jeg bliver valgt, så vil jeg stoppe indvandring fra områder af verden, hvor der er en beviselig historie for terrorisme mod USA, Europa eller vore allierede, siger Trump.

Donald Trump holder en tale om masseskyderiet i Orlando. (Foto: AP)
Donald Trump holder en tale om masseskyderiet i Orlando. (Foto: AP)
 

Hillary Clinton siger, at USA ikke kan ’erklære krig’ mod en hele religion.

- Anti-muslimsk retorik og truslen om at forbyde familie og venner til amerikanske muslimer fra at komme til vores land, vil ramme det store flertal af muslimer, der elsker frihed og hader terror, siger hun i en tale i Ohio.

Den samme holdning møder Ekstra Bladet blandt indbyggerne i Orlando.

- Nogle få er forskruede og har had i deres hjerte. Men det skal ikke ødelægge det for de mange, der er fredelige, siger Jeffrey Durante.

Jeffrey Durante. (Foto: Mikkel Selin)
Jeffrey Durante. (Foto: Mikkel Selin)
 

Drop politisk plat
Marion Kerney, der har boet i Florida i 15 år, er enig.

- Dette er en tragedie, som man ikke kan slå politik plat på.

Ekstra Bladet møder Brenda Nevel ved byens hospital, hvor snesevis af sårede stadig er indlagt med livstruende skader.

Mens hun lægger blomster ved hospitalet, bliver hun overvældet af følelser.

- Dette er en ond, ond handling. Jeg føler mig magtesløs og føler, at jeg er nødt til at gøre noget. Jeg håber, at vi kan komme igennem dette uden at miste os selv, siger hun til Ekstra Bladet.

Beverly Neven. (Foto: Mikkel Selin)
Beverly Neven. (Foto: Mikkel Selin)

Se også: Obama: Ingen beviser på at ekstremister styrede drab

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere