Rystende video: Her angriber terroristerne

En dramatisk video viser øjeblikket, hvor de tre London-terrorister går til angreb på sagesløse civile. Men så dukker politiet op. Se den voldsomme video her

Se den dramatiske video her - ADVARSEL: VOLDSOMME BILLEDER (Video: AP)

Lidt over klokken 22.00 lørdag aften brød helvede løs i London.

Tre kyniske terrorister gik først til angreb på London Bridge, hvor de kørte en hvid varevogn ind i en menneskemængde.

Kort efter fortsatte de nær det travle område Borough Market, hvor sagesløse borgere blev overfaldet med dødelige knivstik.

Se også: Christine døde i armene på sin forlovede: Her er ofrene for London-terror

Terror - 6. jun. 2017 - kl. 20:00 Bekræftet: Dansker blandt sårede i London-terror

Et terrorangreb var i gang, men en netop offentliggjort video viser, at det hurtigt blev stoppet takket være politiet.

I videoen kan man se de skæbnessvangre sekunder, hvor de tre terrorister først angriber og senere bliver dræbt af flere byger af skud.

Først ser man, hvordan en mand går rundt på gaden i kvarteret og pludseligt bliver overmandet af de iskolde terrorister. Indledningsvis nærmer den ene terrorist sig, og senere er alle tre over den forsvarsløse mand.

Her bliver manden (markeret med hvid ring) angrebet af de tre terrorister, som du kan se markeret med en rød ring (Foto: CCTV)
Her bliver manden (markeret med hvid ring) angrebet af de tre terrorister, som du kan se markeret med en rød ring (Foto: CCTV)
 

Heldigvis ankommer politiet hurtigt til stedet, og de farer hurtigt hen mod de tre gerningsmænd for at få stoppet angrebet.

Her ankommer politiet markeret med blå ringe (Foto: AP)
Her ankommer politiet markeret med blå ringe (Foto: AP)
 

46 skud
Efter få sekund ender det dødelige sammenstød med, at politiet skyder og dræber de tre terrorister, der bliver efterladt blødende på jorden.

Der opstår totalt kaos, da de mange betjente nedkæmper terroristerne (Foto: AP)
Der opstår totalt kaos, da de mange betjente nedkæmper terroristerne (Foto: AP)

De dramatiske kampe ender med tumult mellem den ene terrorist og en politibetjent (Foto: AP)
De dramatiske kampe ender med tumult mellem den ene terrorist og en politibetjent (Foto: AP)

Angrebet er nu forbi, men politiet stopper ikke her. Stærkt bevæbnet bliver de tre terrorister bevogtet, mens flere politifolk kommer til.

Politiet bevogter terroristerne, selv om de ligger blødende på gaden (Foto: AP)
Politiet bevogter terroristerne, selv om de ligger blødende på gaden (Foto: AP)

 

Det lykkedes heldigvis for politiet at få uskadeliggjort terroristerne (Foto: AP)
Det lykkedes heldigvis for politiet at få uskadeliggjort terroristerne (Foto: AP)

Ifølge The Guardian betyder loven i Storbritannien, at sager hvor politiet har afgivet skud, skal behandles af Independent Police Complaints Commission.

Og de har i kølvandet på den dramatiske hændelse kommet med følgende udmelding.

- Vi kan bekræfte, at der i alt er blevet afgivet 46 skud af de otte politimænd. Tre betjente fra 'City of London police' og fem betjente fra 'Metropolitan police service'. Vi kigger lige nu på overvågningsvideo fra stedet, som vi mener har fanget store dele af angrebet, skriver IPCC.

De tre terrorister er blevet identificeret som 27-årige Khuram Butt, 30-årige Rachid Redouane og 22-årige Youssef Zaghba.

Se også: Mor til London-terrorist skammer sig: Han ringede og sagde farvel

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Herunder kan du læse alt, hvad vi ved, om de otte ofre:

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

1 af 2 (Foto: AP)
2 af 2 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere