Selvmordsbomber dræber tre ved efterretningstjeneste i Kabul

En selvmordsbomber har sprængt sig selv i luften foran Afghanistans sikkerhedsdirektorat og dræbt mindst tre

Mindst tre personer er døde, og en anden er såret, efter at en selvmordsbomber til fods har sprængt sig selv i luften i Kabul mandag.

Gerningsmanden udløste sin sprængladning nær den bygning, der huser Afghanistans nationale efterretningstjeneste.

Det oplyser embedsmænd fra den afghanske regering.

Eksplosionen sker, blot en uge efter at den militante gruppe Islamisk Stat hævdede at stå bag et angreb mod et træningsanlæg, der tilhører samme agentur - Det Nationale Direktorat for Sikkerhed.

Her blev angrebsmændene dræbt, før de forårsagede betydelige tab, lyder det fra regeringen.

Ismail Kawsi, en talsmand for Afghanistans sundhedsministerium, siger, at mindst tre personer er dræbt i mandagens angreb. Yderligere er en såret bragt på hospitalet.

Ingen har endnu taget skylden for angrebet.

Mest læste
Seneste
Mest læste
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen