Skrækindjagende øjenvidneberetninger: - Der var blod og kropsdele overalt

Forfærdede øjenvidner fortæller om terrorangrebet i Istanbuls lufthavn, der indtil nu har kostet mindst 36 mennesker livet

Kaotiske scener uden for Atatürk Lufthavn i Istanbul efter de dødelige eksplosioner. Her er det blandt andet nogle af de første amatøroptagelser, tv-stationerne fik ind tirsdag aften. (Video: AP)

Mindst 36 mennesker er blevet dræbt og 147 er såret efter det forfærdelige terrorangreb i den store internationale lufthavn Ataturk i den tyrkiske storby Istanbul i aftes.

Tre personer skulle angiveligt stå bag angrebet, der indebar skud og selvmordsbomber. Løbende dukker der skrækindjagende fortællinger frem fra øjenvidner, omkring hvad der egentlig skete.

Den sydafrikanske turist Paul Roos befandt sig midt i terror-dramaet sammen med sin kone

- Vi var i den internationale afgangshal og så manden skyde helt vildt rundt om sig. Han skød på alle, der var foran ham. Han var klædt helt i sort. Hans ansigt var ikke masket. Jeg var 50 meter fra ham, siger han til ABC.

- Vi gemte os bag en disk, men jeg rejste mig op og så ham. To eksplosioner lød kort efter hinanen. På det tidspunkt var han stoppet med at skyde.

- Hen vendte sig om og begyndt at gå mod os. Han havde sit skydevåben inde i sin jakke. Han kiggede sig rundt meget nervøst, for at se om nogen ville stoppe ham og derefter gik han ned ad rulletrappen. Så hørte vi nogle flere skud og så en anden eksplosion, og så var det ovre, siger han.

Foto: AP Terror - 29. jun. 2016 - kl. 04:56 Blodigt selvmordsangreb i Istanbuls lufthavn: Mindst 36 dræbt

Foto: Jakob Jørgensen Terror - 29. jun. 2016 - kl. 04:56 Ekstra Bladet i Istanbul: - Man kunne stadig lugte eksplosionen

En tysk kvinde ved navn Duygu stod i paskontrollen for at komme ind i Tyrkiet. Hun fortæller til ABC, at hun kastede sig ned, da hun hørte en eksplosion.

- Alle begyndte at løbe væk. Der var blod og kropsdele overalt. Jeg så skudhuller i døren, forklarer kvinden.

Mand i kørestol forladt
Sue Savage gemte sig ude på et herretoilet sammen med en anden kvinde, da hun hørte de første skud. Da de kom ud en lille halv time senere, hørte de flere skrig og skud, hvorfor de flygtede til et lokale, hvor bagagen normalt bliver inspiceret. På gulvet kunne hun se røde fodaftryk.

- Der var en masse blod, siger hun til CNN.

Efterfølgende blev hun reddet ud af nogle sikkerhedsfolk, da de tre terrorister var døde.

- Der var så meget glasskår på gulvet, at de blev nødt til at feje det væk, så vi ikke faldt oveni det.

Se også: Intet tyder på danske ofre i lufthavn-angreb

Flere internationale medier melder, at mindst 60 er såret efter aftenens bombeangreb. Foto: AP. 112 - 29. jun. 2016 - kl. 05:17 Ekspert om selvmordsangreb i lufthavn: Et oplagt terrormål

Laurence Cameron kom lige ud af et fly, da angrebet var sket, fortæller han til CNN.

- Det var en massiv flok af skrigende mennesker. Nogle faldt over sig selv. En stakkels fyr i kørestol var bare blevet forladt, og alle flygtede bare til enden af bygningen, og derefter løb folk den modsatte vej, og ingen vidste tilsyneladende virkelig, hvad der skete.

- Der, hvor man normalt prajer en taxi, er hvor angrebet skete. Jorden er helt smadret. Der er også blodpletter på gulvet, siger han.

Chokerende video
Hvordan angrebet præcis fandt sted er stadig uklart, men de tyrkiske myndigheder oplyser, at de tre mænd angiveligt ankom til lufthavnen i en taxi. Her åbnede de ild med automatvåben mod menneskemængden og sprængte efterfølgende sig selv i luften.

Der skulle i alt have været tre eksplosioner. To ved selve lufthavnen og en på parkeringspladsen.

En video, der florerer på nettet, viser ifølge CNN angiveligt en mand gå rundt med et skydevåben, som han taber, da han bliver skudt af en sikkerhedsvagt. Manden falder ned på gulvet, og vagten er kort tid over ham, før han lige pludselig flygter væk derfra. Ti sekunder senere er der en stor eksplosion.

Atatürk-lufthavnen, der ligger vest for Istanbul, er med omkring 60 millioner rejsende om året den største i Tyrkiet og den tredjestørste i Europa. Kun Heathrow i London og Charles de Gaulle i Paris betjener flere passagerer.

Ingen personer eller grupper har taget skylden for angrebet, men premierministeren Binali Yildirim siger, at de foreløbige tegn peger i retning af den ekstremistiske bevægelse Islamisk Stat.

Der er endnu ikke offentliggjort informationer om gerningsmændene. Hverken deres navne, deres alder eller deres nationaliteter kendes således.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere