Smidt hjem under Bruxelles-angreb: Politichef var 'fuld'

Det belgiske politi har suspenderet en politichef, efter han angiveligt var synligt beruset under krisemøde på dagen for Bruxelles-terror

En ledende politimedarbejder var så fuld under Bruxelles-angreb, at hans pistol blev konfiskeret, og han blev sendt hjem. (Foto: All Over Press9
En ledende politimedarbejder var så fuld under Bruxelles-angreb, at hans pistol blev konfiskeret, og han blev sendt hjem. (Foto: All Over Press9

Politiet i Bruxelles kan se frem til lidt af en skandalesag oven på terrorangrebet for otte dage siden, hvor 32 mennesker mistede livet i to forskellige angreb.

Onsdag har den belgiske avis La Derniere Heure nemlig kunne afsløre, at en ledende politimand blev sendt hjem under et krisemøde kort efter terrorangrebet.

Han skulle nemlig have været fuld og været svær at komme i kontakt med, skriver den belgiske avis ifølge Reuters.

Ifølge Daily Mail skulle den ledende medarbejder have diskuteret og opdateret sikkerhedsplaner med den lokale borgmester.

En kollega fik dog mistanke om, at der var noget helt galt og fik den hjemsendte politimand til at blæse i et alkometer.

Her blev hans mistanke bekræftet, da det viste en promille på 0,8, hvilket er væsentligt højere end grænsen for at køre bil, som er 0,5.

Efterfølgende blev hans pistol straks konfiskeret, og han blev sendt hjem.

Over for den belgiske avis bekræfter en talsmand ved politiet, at man undersøger en 'hændelse', men at man ikke vil kommentere episoden yderligere.

Se en voldsom optagelse fra angrebet i Bruxelles her (Video: AP)

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere