Annonce:
Annonce:

Svenskerne i chok: Vi tænkte ikke, at det var nu

Svenskere på gaden i Stockholm er i chok, men ikke overraskede over fredagens angreb

Sporene i Stockholm er tydelige efter fredagens angreb. Foto: Per Rasmussen
Sporene i Stockholm er tydelige efter fredagens angreb. Foto: Per Rasmussen
Annonce:
Følg Terror

STOCKHOLM (Ekstra Bladet): Gaderne ligger badet i blåt lys. Hver gang at forvirrede turister prøver at komme nær centrum, bliver de afvist at uniformerede betjente. Stockholm er for nu afspærret.

Kun 500 meter fra gerningsstedet står den 26-årige bartender Andreas Schederin. Han kan ikke komme hjem, da de offentlige transportmidler stadig ikke kører, som de skal.

Han stod i dag i midten af den tragedie, som bliver tegnet som Sveriges første terrorangreb. 

- Jeg er ude og shoppe med en ven, da jeg pludselig hører folk råbe og skrige. Jeg griner lidt i starten, fordi det virker meget dramatisk. Men pludselig ser jeg, at der ligger døde mennesker på jorden, siger han rystende og fortsætter: 

Annonce:

- De er dækket med et klæde af politiet, og der var ingen tvivl om, at de var døde, så siger politiet, at vi skal skynde os væk fra området, siger Andreas Schederin, da Ekstra Bladet møder ham.

26-årige Andreas Schederin er stadig rystet over angrebet. Foto: Per Rasmussen
26-årige Andreas Schederin er stadig rystet over angrebet. Foto: Per Rasmussen
 

Han går ikke i panik, da han ser de døde, først da det går op for ham, at hans bror måske kan være ramt. 

- Han arbejder ganske tæt på, så jeg skyndte mig ind og skrev til ham på Facebook, om han var okay. Det var han heldigvis siger han og er meget påvirket af situationen. 

I chok, men ikke overrasket
Det er de fleste svenskere, som Ekstra Bladet møder på gaden, der i chok, men de er ikke overrasket over, at det er sket.

- Jeg tænkte ikke, at det var nu, det skulle ske, og jeg synes, at det er meget væmmeligt. Men jeg er ikke overrasket, man læser jo nærmest hver dag om en, der gør sådan noget - eller det føles som hver dag, siger 24-årige Sixten Roos, der arbejder på Karolinska Hospital i Stockholm.

- Jeg kan godt mærke, det påvirker mig, siger 24-årige Sixten Roos. Foto: Per Rasmussen
- Jeg kan godt mærke, det påvirker mig, siger 24-årige Sixten Roos. Foto: Per Rasmussen
 

Han er ligesom den 26-årige Andreas i gang med at finde ud af, hvordan han skal komme hjem.

Annonce:

I løbet af dagen har han fået de patienter, der var inde på Karolinska Hospitals Skadestue, forflyttet til andre steder, så hospitalet var klar til de mange ofre for tragedien 

- Det er meget uhyggeligt. Jeg er ikke bange i hverdagen, men i aften kan jeg godt mærke, at det påvirker mig. 

Vi skal videre
Den pulserende by, der bader sig i restauranter og barer, bærer ikke samme glæde og fest, som den plejer. De fleste restauranter tæt på gerningsstedet er lukket, og det gælder alt lige fra McDonalds til Coffe House.

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen
 

Selvom byen er i chok så mener flere, at det er den af den verden, vi lever i. 

- Vi bliver nødt til at komme videre. Selvfølgelig er jeg påvirket i dag, men jeg vil ikke være bange i hverdagen. Nu skal jeg bare hjem, tage et bad, også skal jeg have noget at spise. Og forhåbenligt kan jeg så lægge den her dag fra mig, siger Andreas Schederin, inden hans ven kommer og henter ham, så han kan komme væk fra de blå blink. 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Støjberg er bare på toppen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: