Tel Aviv-terrorister fanget på video: Her angriber de cafégæster midt i maden

De to terrorister bar jakkesæt, da de åbnede ild mod tilfældige gæster på en café i Tel Aviv. Se de voldsomme optagelser her

Optagelser fra overvågningskamera på caféen, som var målet for terrorangrebet. VI ADVARER OM VOLDSOMME BILLEDER (Video: KameraOne)

Onsdag aften åbnede to bevæbnede mænd ild mod tilfældige gæster på caféen Benedict i det travle kvarter Sarona i den israelske storby Tel Aviv.

Ifølge palæstinensiske medier er det de to palæstinensiske fætre Muhammad og Khalid Muhamra, der står bag angrebet. Fire mennesker blev dræbt og mindst fem andre blev alvorligt såret under skudepisoden, som fandt sted omkring klokken 20.30 dansk tid.

Bestilte brownie og begyndte at skyde

Israelske myndigheder kan berette, at de to mænd var klædt ud som chasidiske jøder, da de gik ind på caféen, og at de i første omgang optrådte som helt almindelige gæster.

En bartender fra Sarona-området har fortalt til Times of Israel at de to mænd bestilte brownies, men at de trak deres automatvåben frem og gik til angreb, inden de nåede at røre desserten.

Folk begyndte straks at løbe fra stedet i panik, men da der ikke var vagter tilknyttet caféen, fortsatte gerningsmændene ufortrødent skyderiet omkring et minut, inden de forlod stedet.

Kort efter blev den ene gerningsmand skudt af en vagt fra det center, hvor caféen ligger, og umiddelbart efter blev den anden anholdt af politiet.

Caféens overvågningskamera fangede hele angrebet, og de israelske myndigheder har nu to offentliggjort optagelserne. Se optagelserne ovenfor.

Se også: Efter skyderi i center: Palæstinensere formenes adgang til Israel

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere