Omkring klokken halv fire lørdag eftermiddag gik en mand hen til Krudttønden på Østerbro og begyndte at skyde vildt omkring sig. En filminstruktør blev dræbt og tre betjente blev ramt af skudene.
Den 66-årige tegner og maler Erik K. Christensen befandt sig inde i Krudttønden til det debatarrangement, som var lavet for at diskutere ytringsfrihed, og som var målet for terroristens våben.
- Pludselig hører jeg skud ude fra foyeren. Efter det tredje skud vidste jeg, at det var et angreb, og at den var helt gal. Bartenderne ude ved baren kaster sig ned på gulvet, og PET-folkene trådte til. Jeg smed mig også ned på gulvet og begyndte at kravle hen mod bagdøren i lokalet - væk fra døren mod foyeren, siger Erik K. Christensen til Ekstra Bladet.
Mens Erik K. Christensen på sine knæ bevægede sig hen over gulvet mod bagdøren, blev lyden af skud bare ved og ved.
- Alligevel var alle meget rolige. Det overrasker mig faktisk lidt. Ingen skreg, ingen gik i panik. Slet ikke som man ser på film, hvor alle skriger og løber, siger Erik K. Christensen.
Tegnede angrebet lige efter
Erik K. Christensen har altid sin blok og tuschpenne med sig. På den måde kan han altid sætte billede på sine tanker.
- Derfor tegnede jeg angrebet, i minutterne efter det var sket. Til højre kan man se foyeren, hvor bartenderne gemmer sig og haglene flyver. Midt i har vi scenen, hvor forsiden af Charlie Hebdo hænger. Nederst kravler og går folk ud mod bagdøren for at komme væk.
- Hvordan kunne du overskue at tegne, når du lige havde været midt i et skyderi?
- Jeg tror ikke, jeg tænkte over det. Jeg tegnede bare og afreagerede på den måde. Det er jo så mærkeligt, for når man er en del af sådan noget, bliver man meget koncentreret og fokuseret. Sådan noget skal ikke stoppe mig. Jeg vil altid tegne, siger Erik K. Christensen.
Stoppet af låst dør
Erik K. Christensen taler roligt med Ekstra Bladet. Hans stemme ryster ikke, og han forklarer meget nøgternt, hvordan han har det.
- Jeg har det egentlig fint. Det er en rystende oplevelse, og måske kommer det et tilbageslag, men jeg tror det ikke. Nu er jeg mest rasende og fyldt med afsky. Jeg er fyldt med en følelse af, at de ikke skal knække os, siger Erik K. Christensen.
Derfor fortsatte arrangementet på Krudttønden også, efter skyderiet var slut.
- Da jeg kom udenfor, mødte jeg en kvinde, som havde set gerningsmanden gå mod bagdøren. Den ville han åbenbart ind ad til at starte med. Jeg bevægede mig bagefter om på den anden side af bygningen, hvor jeg så filminstruktøren liggende på jorden. Jeg kunne se, han var død. Nogle kvinder græd, men alle var meget rolige, siger Erik K. Christensen.
Arrangementet fortsatte, indtil politiet kom og førte dem alle til Bellahøj Station. Her sad de i syv timer for at blive afhørt.
- Der farvelagde jeg tegningen, indtil jeg skulle afhøres.
De knækker mig ikke
Erik K. Christensen er blevet hjemme fra dagens mange mindehøjtideligheder.
- På den måde sidder det nok stadig lidt i mig. At jeg gerne vil være mig selv og helst undgå det. Men jeg har det godt, synes jeg.
Tegneren kommer ikke til at lukke sig helt inde fremover.
- Jeg har bestemt tænkt mig at tage til kommende arrangementer. Det har jo hele tiden ligget i tankerne, at sådan noget her kunne ske - især efter Paris - men jeg vil fortsætte med at tegne. Mange af mine billeder er politiske, og dem vil jeg fortsat lave.
- Men derfor har jeg da tænkt mig at være opmærksom på, om nogen vil mig noget ondt. Men ytringsfriheden skal sejre. Det ligger mig virkelig på sinde, siger den 66-årige tegner.
Erik K. Christensens jakke hænger stadig henne i Krudttønden. Han ved endnu ikke, hvornår han har lyst til at hente den igen.
- Men ting sker, og man kommer videre. Det sker også i den her situation.
