Terroranklaget arbejdede som socialarbejder i Malmø

Den terroranklagede svensker Osama Krayem er opvokset i Malmø, hvor han arbejdede på et kommunalt projekt, inden han tog til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat

Osama Krayem har boet store dele af sit liv helt tæt på Danmark (Foto: Privat)
Osama Krayem har boet store dele af sit liv helt tæt på Danmark (Foto: Privat)

Den nu terrorsigtede svensker Osama Krayem har i store dele af sit liv boet lige på den anden side sundet.

Ifølge flere svenske medier heriblandt Expessen er Osama Krayem opvokset i Malmø i bydelen Rosengård.

Her arbejdede han efter sigende på et prestigefyldt kommunalt projekt for unge muslimer i Malmø, der skulle motivere dem til at 'få en vej tilbage til arbejdet'.

Men noget gik galt, og Osama Krayem rejste fra Sverige for at deltage i krigen i Syrien.

Angiveligt rejste Osama Krayem til Syrien i løbet af vinteren 2015, efter en periode, hvor han havde ændret karakter. Flere bekendte fortæller, at han begyndte at blive mere religiøs og anlagde et stort skæg.

Se også: Anklagemyndighed bekræfter: Terrorsigtet er svensker

Derudover lagde han et billede på Facebook, hvor han poserede med en kalashnikov og et IS-flag.

- To-tre måneder inden sin afrejse stoppede han med at omgås sine gamle venner. Han gik rundt og lyttede til lydfiler fra forskellige imamer. Han blev en helt anden person, siger en tidligere ven til Aftonbladet.

Rejste som flygtning
Ifølge de belgiske myndigheder tog svenskeren rejsen op gennem Europa blandt flygtninge.

Han rejste dog med falsk pas under navnet Naim Al Hamed, der ifølge passet var født i den syriske by Hama i 1988.

Se også: Terrorcelle i Belgien ville have udført angreb i Paris

Belgisk politi har bevis for, at Osama Krayem rejste fra Ulm videre til Belgien sammen med Salah Abdeslam takket være en kontrakt fra en biludlejningsfirma.

Fransk Politi har i påsken eftersøgt denne falske Naim Al Hamed, men ingen var dog klar over, at han var identisk med manden fra Malmø.

Chokeret familie
Tilbage i Malmø sidder en chokeret familie, der fordøjer nyheden om, at den svenske terrorist Osama Krayem er blevet anholdt og sigtet for terrorangrebet i Bruxelles.

Den svenske avis Expressen har talt med en af Osama Krayems famile, der fortæller, at familien er dybt rystede over, at Osama har tilsluttet sig Islamisk Stat.

Mohamed Abrini er sammen med to andre blevet sigtet for terror. (Foto: AP) 112 - 9. apr. 2016 - kl. 17:05 Fire sigtes for terror i Belgien

- Hans mor var meget imod, at han rejste til Syrien. Men han forsvandt, og sidenhen ringede han fra Syrien og sagde, at han var en del af IS. Moderen er så trist, for hun ved, at når man tilslutter sig IS, så ender det med døden, siger et anonymt familiemedlem til Expressen.

Anklaget for terrordrab
Den 23-årige svensker er identificeret som den person, der ses sammen med selvmordsbomberen Khalid El Bakraoui på en metrostation i den belgiske hovedstad. De to taler kort sammen, få øjeblikke inden El Bakraoui sprænger sig selv i luften.

Den svenske mand er sammen med to andre ifølge den belgiske anklagemyndighed sigtet for terrordrab og for at være en del af en terrororganisation.

112 - 8. apr. 2016 - kl. 16:27 Mand anholdt for Paris-terror

Ifølge belgiske RTBF taler Osama Krayem nu med belgisk politi, og han har blandt andet oplyst, hvor terroristerne gemte sig før og efter terrorangrebet.

Se mere om anholdelsen af de seks mistænkte her (Video: Ritzau)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere