Annonce:
Annonce:

Terroranklaget nægter sig skyldig i varevogns-angreb

Sayfullo Saipov, anklaget for at at dræbe otte ved at køre en bil gennem en cykelsti, nægter sig skyldig

Sayfullo Saipov. Foto: AP
Sayfullo Saipov. Foto: AP
Annonce:
Følg Terror

En 29-årig usbeker, der er anklaget for drab og drabsforsøg efter at have kørt en lejet varevogn ned ad en cykelsti på Manhattan i New York i oktober, nægter sig skyldig.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, der er til stede i retssalen på Manhattan tirsdag.

Manden ved navn Sayfullo Saipov blev skudt og anholdt, kort efter at han i høj fart kørte ind i flere mennesker. Han er anklaget for otte drab, 12 drabsforsøg og for at støtte den militante gruppe Islamisk Stat (IS).

Han står over for en potentiel dødsstraf, hvis han kendes skyldig i de mest alvorlige anklager. Det er dog endnu uvist, om anklagemyndigheden vil søge dødsstraf.

USA's præsident, Donald Trump, har gentagne gange på Twitter opfordret til, at Saipov bør idømmes dødsstraf.

Oven på angrebet 31. oktober fortalte Sayfullo Saipov, at han var glad for, at han havde udført det. Samtidig bad han om tilladelse til at hænge et flag med Islamisk Stats logo op på den hospitalsstue, han lå på.

Han fortalte også efterforskere, at han var blevet inspireret af videoer fra Islamisk Stat, og at han var gået i gang med at planlægge angrebet et år tidligere.

I en telefonsamtale med Reuters tidligere i november, fortalte Sayfullo Saipovs søster, Umida Saipov, fra Usbekistans hovedstad, Tasjkent, at hun mente, at broren var blevet "hjernevasket".

Mirrakhmat Muminov, der er en usbekisk bekendt af Sayfullo Saipov og bosiddende i Ohio, fortæller desuden til Reuters, at Saipov blev religiøs efter at være flyttet til USA i 2010.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er uforståeligt, at Pytlick er hoppet på den saudiske sportswashing-vogn

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: