Terrorist jagtede Marie: Måtte barrikadere sig på hotelværelse

Sammen med en håndfuld andre feriegæster måtte Marie fra Liverpool - ifølge eget udsagn - gemme sig på et hotelværelse, efter at være blevet jagtet af den terrorist, der stod bag det gruopvækkende terrorangreb i Tunesien

Busser er kørt i hyppig drift fra hotellerne i og omkring den tunesiske ferieby Sousse og til lufthavnen siden en 24-årig terrorist - forklædt som almindelig badegæst - fredag eftermiddag skød og dræbte mindst 38 mennesker og sårede yderligere 36.

I busserne var og er turister fra store dele af verden - rystede over den gruopvækkende terrorhandling, der fandt sted under deres besøg i landet.

En af gæsterne på vej hjem er Marie fra Liverpool i England.

- Jeg vil bare hjem. Vi vil hjem til vores familier, siger Marie, som ifølge eget udsagn måtte gemme sig på et hotelværelse sammen med en gruppe andre besøgende, efter at være blevet jagtet rundt af den 24-årige terrorist.

I sit skjul på hotelværelset tog Marie sig blandt andet af en ung dreng, som var blevet væk fra sine forældre i tumulten.

Da han efterfølgende blev genforenet med sin mor var det, ifølge Marie, ulykkeligvis til nyheden om, at hans far var blandt terroristens ofre.

- Vi sagde til ham, at alt nok skulle gå. To timer senere kom vi ud fra værelset, og hans mor sagde tak, fordi vi havde passet på ham. Derpå fortalte hun, at faren var død, fortæller Marie med tårer i øjnene.

- Jeg kan ikke stoppe med at tænke på det, afslutter hun.

Men det er faktisk ikke alle, der ønsker at forlade Tunesien efter fredagens angreb. Nogle besøgende er således af den overbevisning, at terroristerne 'vinder' ved, at folk rejser hjem.

- Den belgiske regering siger, at vi skal tage hjem. Men vi får nu følelsen af, at de (terroristerne, red.) vinder, fortæller en belgisk gæst natten til lørdag.

Her kan du høre gæsten uddybe sin bekymring. Du kan også høre, hvordan hun oplevede terrorhandlingen, hvor en af hendes bekendte blev skudt (foto: Jakob Jørgensen):

Her kan du se optagelser fra stranden i Sousse - filmet under angrebet - hvor terrorhandlingen blandt andet fandt sted:

I dette videoklip ses gerningsmanden ligge livløs på jorden efter terrorhandlingen:

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere