Terrorist på flugt: Var vild med PlayStation og pot

Mens hverdagen er ved at vende tilbage i Paris, hvor 130 mennesker blev dræbt forrige fredag, er Belgien i undtagelsestilstand. Den eftersøgte terrorist Salah Abdeslam formodes at opholde sig nær Bruxelles

Salah Abdelslam som han ser ud normalt til venstre - og til højre som han ifølge politiet ser ud i forklædning. (Foto: Police Nationale/Politiet i Frankrig)
Salah Abdelslam som han ser ud normalt til venstre - og til højre som han ifølge politiet ser ud i forklædning. (Foto: Police Nationale/Politiet i Frankrig)

PARIS (Ekstra Bladet): Mens både det franske og det belgiske politi kæmper en brav kamp for at finde den sidste af de formodede terrorister bag angrebet i Paris forrige fredag, så er nye oplysninger dukket op omkring den belgiske Salah Abdeslam.

Den 26-årige er mistænkt for at have en større rolle i angrebet og har blandt andet lejet en af de biler, der blev brugt under de koordinerede angreb i centrum af Paris.

Fransk politi efter stadion-terror: Hvem er den sidste bombemand?

Men før han blev Europas mest eftersøgte mand, levede Salah Abdeslam et liv, der ligger meget langt væk fra Islamisk Stats måde at anskue livet på.

Ifølge Sunday Times, som har talt med flere personer med kendskab til Abdeslam i Bruxelles, brugte den 26-årige meget tid på bøssebarer i Bruxelles’ Saint Jacques-kvarter, hvor han både røg pot og drak alkohol. Det meste af sin tid derudover brugte på at spille PlayStation.

Hans seneste besøg på en bar skulle angiveligt have været for blot et par måneder siden.

5000 skud og en selvmordsbombe: Så smadret er terrorlejligheden

’Cowgirl’ også glad for fest
Samme billede er tidligere blevet tegnet af en af de andre terrormistænkte, nemlig 26-årige Hasna Ait Boulahcen, som er kusine til den formodede arkitekt bag angrebene i Paris, Abdelhamid Abaaoud.

Den 26-årige kvinde har i pressen fået tilnavnet ’Cowgirl’, fordi hun havde en forkærlighed for comboyhatte, ligesom hun af venner og bekendte blev beskrevet som en udadvendt pige, der var glad for at feste og drikke.

Hendes radikalisering startede angiveligt omkring otte måneder før angrebet fredag 13. november.

Artiklen fortsætter under billedet

Hasna 'Cowgirl' Ait Boulahcen blev dræbt under politiets aktion onsdag morgen. (Privatfoto)
Hasna 'Cowgirl' Ait Boulahcen blev dræbt under politiets aktion onsdag morgen. (Privatfoto)

Hasna Ait Boulahcen blev dræbt sammen med sin fætter i en lejlighed i Paris-forstaden Saint-Denis onsdag morgen – fem dage efter angrebet i Paris.

Abdelhamid Abaaoud blev dræbt af politiets kugler, mens kusinen døde, da en tredje person detonerede et selvmordsbælte. Mandens identitet er endnu ikke blevet offentliggjort af politiet.

Borgmester: Politiet leder efter to terrorister i Bruxelles

Gemmer sig i Belgien
I mellemtiden fortsætter jagten på Salah Abdeslam, som menes at opholde sig i Bruxelles. Ifølge flere af hans venner har han haft kontakt til dem via Skype, og hans bror, som Daily Mail har talt med, tror ikke på, at han fortsat er i Frankrig.

- Jeg tror ikke, han er langt væk, siger Mohammed Abdeslam, der selv er bosat i Bruxelles.

Han opfordrer gennem medierne sin bror til at melde sig selv. Noget, Salah Abdeslam angiveligt gerne vil, men ikke tør af frygt for repressalier fra Islamisk Stat

Paris på vej mod hverdag
Mens Bruxelles er i undtagelsestilstand, er livet i Paris ved at være tilbage til normalen. Trods trusler om flere planlagte angreb i den franske hovedstad søndag, var fortorvscaféerne fyldte og turistattraktionerne velbesøgt.

Bruxelles stadig i højeste beredskab efter terroralarm

Det er hackergruppen Anonymous, der har meldt ud, at Islamisk Stat ifølge oplysninger, gruppen havde hacket sig til på Facebook og Twitter, havde planlagt

- Selvfølgelig er vi bange. Men vi må ikke lade os kue, lyder det enstemmigt fra pariserne, som Ekstra Bladet har talt med gennem de seneste par dage.

’Fuck terroristerne’
Et maleri hængt op for enden af blomsterhavet ved koncertstedet Bataclan, hvor 89 mennesker mistede livet fredag den 13., giver et meget godt billede af, hvad de fleste franskmænd mener om terroristerne.

Maleriet viser en næsten nøgen kvinde med spredte ben og en pistol i hånden og har påskriften:

- Fuck Djihadi (fuck jihadisterne, red.)

Artiklen fortsætter under billedet

Dette maleri er hængt op ved koncertstedet Bataclan, hvor 89 mennesker blev ofre for en blodig massakre. (Foto: Stine Eskildsen)
Dette maleri er hængt op ved koncertstedet Bataclan, hvor 89 mennesker blev ofre for en blodig massakre. (Foto: Stine Eskildsen)

At det parisiske folk er begyndt at slappe lidt mere af, betyder ikke, at politiet også gør det.

Svært bevæbnede betjente står på hvert et gadehjørne, og ved turistattraktioner og større trafikale knudepunkter, står betjentene i klynger og er i højt beredskab.

Således blev Ekstra Bladets fotograf bedt om at slette samtlige billeder af betjentene af sikkerhedsmæssige hensyn.

I mellemtiden er den ’folkelige’ panik rykket til den belgiske hovedstad Bruxelles, hvor politiet i weekenden meldte ud, at det havde kendskab til planer om et angreb som det, der lammede Paris.

Hverdagen vender tilbage til Paris. (Foto: Henning Hjorth)
Hverdagen vender tilbage til Paris. (Foto: Henning Hjorth)