Terroristen Salah Abdeslam flyttes til Frankrig

En domstol i Frankrig venter på Salah Abdeslam, som Belgien har udleveret til retsforfølgelse.

Her ses Salahs bror sprænge sig selv i luften. Bemærk: Videoen kan virke voldsom og ubehagelig! Den franske tv-kanal M6 har valgt at offentliggøre videoovervågningen for at vise, hvor voldsomme angrebene var.

En af de hovedmistænkte bag det store terrorangreb i Frankrigs hovedstad, Paris, 13 november i fjor er blevet udleveret fra Belgien til Frankrig.

Det drejer sig om Salah Abdeslam.

Oplysningen kommer fra den offentlige anklagemyndighed i Belgien. Udleveringen er sket onsdag morgen.

Se også: Belgisk politi droppede terrorsag af mangel på penge

- Der kommer ikke yderligere oplysninger, hedder det.

Reuters skriver, at han senere onsdag fremstilles for en dommer i Frankrig med henblik på at få indledt en formel efterforskning.

Den franske anklager vil kræve, at Abdeslam tilbageholdes.

Salah Abdeslam blev anholdt i marts i Bruxelles, den belgiske hovedstad, kort før et andet stort attentat.

Terror - 26. apr. 2016 - kl. 11:42 Voldsom video: Her sprænger Paris-bomber sig selv i luften

Det var det, der ramte lufthavnen i Bruxelles og en undergrundsstation 22. marts, da selvmordsterrorister dræbte 32 mennesker.

Angrebet i Paris kostede 130 mennesker livet. Her var det også selvmordsattentater, og efterforskningen har siden afsløret spor til islamister i Bruxelles og tråde mellem gerningsmændene til begge attentater.

Salah Abdeslam, hvis bror var en af gerningsmændene til attentatet i Paris, er blevet optaget på overvågningskameraer sammen med gerningsmændene forud for attentatet.

Islamisk Stat har taget skylden for blodbadet.

Salah Abdeslam er fransk statsborger af marokkansk oprindelse. Han menes at være den eneste overlevende fra den gruppe, der slog til i Paris.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere