Det lykkedes 28-årige Abdelhamid Abaaoud at flygte fra det blodbad, han selv havde været med til at orkestrere 13. november 2015 i Paris.
To dage efter afslørede han tilsyneladende sit skjulested for to kvinder. Det blev hans endeligt.
Det skriver den amerikanske avis Washington Post, som har interviewet en af kvinderne, som formodes at have hjulpet politiet med at finde frem til terroristen.
Hun var i årevis plejemor for Abaaouds 26-årige kusine, som sammen med ham mistede livet i en omfattende antiterroraktion i en lejlighed i Saint-Denis.
- Det er vigtigt, verden ved, at jeg selv er muslim, understreger kvinden overfor Washington Post.
Det er en af hovedårsagerne til, at hun fortæller sin historie til avisen.
Islam er ikke terror
- Det er vigtigt for mig, at folk forstår, at hvad Abaaoud og andre gjorde, ikke er det, som islam prædiker.
Washington Post har efterkommet kvindens ønske om at være anonym, men fortæller, at hun er i 40'erne.
Brødre, ægtefolk og fætter-kusine: Når familie-medlemmer går sammen om terror
Kvinden var efter eget udsagn uvidende om, hvem hun og hendes plejedatter skulle mødes med få dage efter massakren i Paris.
Guidet af en telefonstemme, de ikke kendte, begav Abaaouds kusine Hasna Aitboulahcen og hendes plejemor sig af sted om aftenen 15. november 2015.
Anholdt Paris-terrorist: - Jeg er glad for, det er ovre
Genkendte ham fra tv
'Fortsæt. Gå. Stop. Han kan se dig. Han kommer', lød det ifølge kvinden.
En gigantisk menneskejagt var i gang efter likvideringen af 130 mennesker under en stribe koordinerede angreb mod den franske hovedstad, og grænserne var lukket.
Vild video: Her skyder politiet terrorsigtet
Alligevel kom Abaaoud frem bag den busk, hvor han havde gemt sig og nærmede sig kvinderne.
'Hamid, du er i live', lød det eksalteret fra kusinen, som ifølge hendes plejemor kastede sig i terroristens arme.
Artiklen fortsætter under billedet...

Den anden kvinde, som var ankommet til stedet, uden på forhånd at vide, hvem de to kvinder skulle møde, reagerede anderledes:
'Jeg havde set ham på tv', fortalte hun senere til politiet.
Hun kunne ikke glemme optagelserne fra Syrien af den storsmilende Abaaoud bag rattet på en pick up truck, hvor der var bundet lig fast, som blev trukket efter køretøjet.
Paris-terroristers skjulesteder fundet
Overvågede kusine
Kvinden gik i al hemmelighed til politiet, som 18. november slog til mod en lejlighed i Saint-Denis.
Det har tidligere været fremme, at det var et tip fra Marokko, der ledte det franske politi på sporet af Abaaoud.
Mystik om IS-kriger: Besøgte bøssebarer inden Paris-massakre
Ifølge Reuters lød tippet på, at Abaaoud fortsat opholdt sig i den franske hovedstad, og det fik politiet til at se nærmere på hans kusine, som i forvejen var i søgelyset grundet sin familierelation til den 28-årige belgier.
Mistede sin bedste ven i koncertmassakre: De får mig aldrig ned med nakken
Fransk politi aflyttede og overvågede Aitboulahcen, som blev set føre sin eftersøgte fætter ind i en lejlighed.
Kom til Paris med flygtningestrømmen
Efter en timelang kamp med flere eksplosioner og skyderier døde både Abaaoud og hans kusine i den barrikaderede lejlighed, hvor der var andre tilstede.
Abdelhamid Abaaoud blev efter alt at dømme dræbt af politiets skud, mens hans kusine, som har fået tilnavnet ’Cowgirl’ på grund af sin forkærlighed for cowboyhatte, blev sprængt ihjel, da en tredje person udløste et selvmordsbælte.
'Cowgirl' sprængte ikke sig selv i luften
Under det skæbnesvangre møde, som tilsyneladende blev begyndelsen på Abaaouds ende, fortalte han ifølge kusinens plejemor, at stribevis af IS-folk havde hjulpet ham til Europa ved at skjule ham i flygtningestrømmen.
Hun frygter for sin sikkerhed i Europa, hvor myndighederne fortsat leder efter medlemmer af det skånselsløse terrornetværk.
Washington Post har sammenholdt sin kildes oplysninger med en lang række akter fra den franske efterforskning af terrorangrebet.