Tunesien: Gerningsmand skjulte Kalashnikov under parasol

Gerningsmanden kom gående hen ad stranden i badetøj, inden han åbnede ild mod turisterne i Sousse i Tunesien

Danske Andreas Andersson optog denne video kort efter angrebet.

Er du i Sousse? Så tip os på mail 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (koster alm. takst)

Med sit våben skjult under en parasol kom gerningsmanden bag angrebet i Sousse i Tunesien gående hen ad stranden i badetøj, hvorefter han angiveligt skød og dræbte turister med en Kalashnikov.

Derefter skulle han være gået ind i Hotel Imperial via poolområdet, hvor han igen åbnede ild, og flere blev dræbt. Det skriver det engelske medie Telegraph.

Ifølge Tunesiens minister for national sikkerhed, Rafik Chelli, var gerningsmanden en studerende fra byen Kairouan, hvor stranden også er beliggende.

- Han kom gående fra stranden klædt som en, der skulle ud og svømme, og han havde en parasol med, som skjulte våbnet, siger minister Rafik Chelli.

Mindst 28 mennesker - inklusiv udlændinge - er blevet dræbt under angrebet, og ifølge landets indenrigsminister frygtes dødstallet at stige.

Den badetøjs-bærende gerningsmand menes at være en tunesisk studerende, som ikke er kendt af de officielle myndigheder.

Dødstallet efter angrebet i Sousse i Tunesien er steget til 28. Foto: Stringer/Anadolu Agency/Getty Images
Dødstallet efter angrebet i Sousse i Tunesien er steget til 28. Foto: Stringer/Anadolu Agency/Getty Images

Den tunesiske studerende angreb to hoteller, der er beliggende ved siden af hinanden.

Dødstallet fra terrorangrebet i Tunesien er steget til 28. Turister fra Storbritannien, Tyskland og Belgien er blandt de dræbte, oplyser landets sundhedsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Der befinder sig i øjeblikket omkring 120 danske gæster i turistområdet, anslår Bravo Tours og Spies Rejser.

Danske turister bor typisk i et område, som ligger et godt stykke væk fra de to hoteller, der blev angrebet fredag.

Også norske, svenske og turister befinder sig i byen, men der er ingen oplysninger, der tyder på, at nordiske turister er blandt de dræbte.

Hør et telefoninterview med et britisk øjenvidne, som befandt sig 100 meter fra angrebet herunder:


(Video: AP)

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere