Tunesisk terrorist skrev på Facebook kort før massakre

Den unge tunesiske mand, der fredag gik amok med granater og gevær blandt udenlandske turister, skrev kort før sin død voldsom besked på Facebook

Her kan du se video fra stranden under angrebet i Tunesien.

Fredag mistede mindst 37 personer livet mens yderligere 30 mennesker blev såret, da en 23-årig studerende åbnede ild og kastede med granater mod solbadende turister og hotelgæster i et tunesiske ferieparadis nær byen Sousse.

I følge de foreløbige oplysninger er bagmanden bag den bestialske handling efter alt at dømme den 23-årige studerende Seifeddine Rezgui Yacoubi også kaldet Abu Yihya al-Kairouni, der tilsyneladende handlede på baggrund af ordre fra Islamisk Stat.

Martin Nemet og sønnen Tedy trodsede terrorfrygten og tog en dukkert. Konen og den anden søn blev på hotellet. (Foto: Jakob Jørgensen) Terror - 27. jun. 2015 - kl. 11:36 Ekstra Bladet i Tunesien: Turister tør ikke forlade hotellet

Kort før sin vanvittige handling offentliggjorde den unge studerende en opsigtsvækkende tekst på sin Facebook-profil, hvor han fortæller om sin kærlighed til jihad eller helligkrig.

"Hvis min kærlighed til jihad er en forbrydelse, så skal verden få at se, at jeg er kriminel," skrev han i følge TV2.dk på sin Facebook-profil. TV2.dk citerer den tunesiske avis Assabah, der har kigget nærmere på den unge mands arabisksprogede Facebook-profil.

IS tager ansvaret
Ovenpå angrebet har den forhadte terrororganisation Islamisk Stat taget ansvaret for Seifeddine Rezgui Yacoubi's handlinger:

"Vor broder, kalifatets soldat, Abu Yayha al-Kairouni, nåede sit mål på Imperial Hotel til trods for sikkerhedsforanstaltningerne," hedder det i en melding fra en Twitter-konto der benyttes af Islamisk Stat.

Terror - 27. jun. 2015 - kl. 13:05 Terrorist jagtede Marie: Måtte barrikadere sig på hotelværelse

Navnet Abu Yayha al-Kairouni er den 23-årige studerendes krigernavn.

Højt humør forklædt som turist
Seifeddine Rezgui Yacoubi ankom til stranden forklædt som almindelig badegæst.

I badeshorts med med en mindre parasol slentrede han hen ad stranden.

Terror - 27. jun. 2015 - kl. 14:20 Her endte terroristens blodbad

Ekstra Bladet har på baggrund af vidne udsagn tidligere beskrevet, hvordan han jokede og var i godt humør, før han ud af ingenting trak en dødbringende Kalashnikov-riffel frem fra sit skjul under parasollen og begyndte at sprede død og ødelæggelse på den tæt befolkede badestrand.

De seneste opgørelser viser, at otte briter, en belgier, og en tysker er blandt de dræbte ved angrebet. Det tal ventes dog at stige voldsomt, når identiteten på ofrene de næste dage og timer bliver officielt bekræftet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere