Al-Qaeda i Yemen tager skylden for angrebet i en video på YouTube. Heri hævder en talsmand, at det var Ayman al-Zawahiri, der blev øverstbefalende i al-Qaeda netværket efter Osama bin Ladens død, som gav grønt lys til angrebet.
- Al-Qaeda i Yemen var den part, der udvalgte målet og finansierede planen. Det fulgte ordrer, der var givet af vores leder, Ayman al-Zawahiri, siger talsmand Nasser bin Ali al-Ansi i optagelsen.
Al-Qaeda i Yemen siger i videoen, at gruppen hvervede gerningsmændene til at angribe det satiriske magasin Charlie Hebdo. Se videoen i bunden af artiklen.
- Heltene blev udvalgt, og de tog imod opgaven, siger han.
I videoen hævdes det, at gerningsmændene 'fik til opgave' at angribe Charlie Hebdo som hævn for, at magasinet har trykt karikaturer af profeten Muhammed.
TV: Al-Qaeda afslører kommandovej for Charlie Hebdo-angreb
Det var terrornetværket al-Qaedas absolutte topchef, der gav ordren til terrorangrebet mod det satiriske franske ugemagasin Charlie Hebdo i sidste uge, da 12 mennesker blev dræbt