En 16-årig, tysk skolepige, der sidste år konverterede til Islam og flygtede til Irak for at blive en del af Islamisk Stat, menes at være blevet fundet i live i terror-organisationens tidligere højborg Mosul.
Det skriver flere udenlandske medier, herunder Bild.
Artiklen fortsætter under billedet...
Ifølge de irakiske tropper gemte hun sig i tunnel sammen med 30 kvindelige medlemmer af Islamisk Stat, herunder fire andre fra Tyskland. Flere af kvinderne bar veste med sprængstoffer, da de blev fundet.
På billeder, der florerer på de sociale medier, ses hun blive ført bort af de irakiske styrker. På billederne ser pigen, der er bleg og dækket i støv, meget skræmt ud.
Det var ud fra disse billedet, at det lykkedes de tyske medier at identificere pigen.
Radikaliseret på rekord-tid
Pigen, der er vokset op i en protestantisk familie i udkanten af Dresden, var blevet radikaliseret over nettet blot få måneder før, hun tog af sted.
Ifølge tysk politi var hun blevet forelsket i en muslimsk mand, som hun havde mødt online.
Artiklen fortsætter under billedet...
Det kulminerede i juli sidste år, da hun bildte sine forældre ind, at hun skulle besøge en ven i Frankfurt. I stedet fløj hun videre til Istanbul og senere ind i Irak via Syrien.
- Jeg er knust over, at hun tilsyneladende er blevet fuldstændig hjernevasket og opfordret til at forlade landet og har formået at holde det skjult for mig, fortalte pigens mor til Telegraph, kort efter hun var rejst.
Det er endnu uvist, om den 16-årige pige og de øvrige tyske kvinder skal blive i Irak, eller om de vil blive sendt tilbage til Tyskland.