Annonce:
Annonce:

Tysklands største rock-festival evakueres efter terror-trussel

Tysklands største rock-festival, Rock am Ring, er fredag aften blevet evakueret efter en terrortrussel. Det oplyser tysk politi

Festivalgæster kan høres synge 'You'll never walk alone', mens de forlader festivalområdet.
Annonce:
Følg Terror

Ved du noget, eller er du til festivalen? Tip os på sms 1224 (koster alm. takst) eller på mail 1224@eb.dk

Tysklands største rock-festival, Rock am Ring, er fredag aften blevet evakueret efter en terrortrussel.

Det oplyser festivalen selv på Facebook.

'Grundet en terrortrussel har politiet rådet os til at afbryde festivalen. Vi anmoder alle festivalgæster om at forlade området i ro og gå mod udgangene og campingområdet. Vi er nødt til at støtte politi-efterforskningen', skriver Rock am Ring.

Klokken kvart i et i nat skrev festivallen videre:

'Vi bag Rock am Ring har i samarbejde med politiet arbejdet i nattevagter for at sikre alle nødvendige tiltag for, at vi kan have en sikker festival. Vi vil komme med flere detaljer ved en pressekonference klokken 11 lørdag formiddag', står der på festivallens Facebook-side.

Annonce:

Festivalen afholdes på den berømte racerbane Nürburgring i Eifelbjergene, der ligger cirka 100 kilometer fra Köln.

90.000 gæster årligt
Politiets efterretninger tyder på, at der skulle være en overhængende fare for en nærtstående terrorhandling. Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

'Da sikkerheden er altafgørende, og en fare for festivalgæsterne under alle omstændigheder skal kunne udelukkes, blev det besluttet at evakuere festivalen', oplyser politiet.

Tyske Bild skriver, at to personer sent fredag aften er blevet afhørt af politiet. Personerne er angiveligt blevet set smide noget fra sig et sted på festivalen.

Hvert år gæster op mod 90.000 personer Rock am Ring. Fredagens hovedattraktion ville ifølge tv2.dk have været Rammstein.

Vil genoptage festivalen lørdag
Efter angrebet i Manchester steg antallet af betjente på festivalen til 1200, oplyser politiet i pressemeddelelsen.

Annonce:

Festivalen håber at kunne genoptage koncerterne lørdag. Det vides dog endnu ikke, om det bliver muligt.

Den tyske indenrigsminister, Roger Lewentz, vil senere lørdag aften holde pressekonference om evakueringen. Det skriver tyske Bild.

En video optaget kort efter evakueringen viser gæsterne forlade koncertområdet, mens de synger 'You'll Never Walk Alone'.

Ved du noget, eller er du til festivalen? Tip os på sms 1224 (koster alm. takst) eller på mail 1224@eb.dk

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
’Man behøver ikke have ondt af Joachim, men...’
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: