Var savnet efter terror: Nu har man kontakt

Efter søndagens terrorangreb i Sri Lanka var to danske statsborgere meldt savnet

Få et yderligere overblik over terrorangrebet i Sri Lanka her. Producer: Lasse Mehrfeld Brøndal

Efter søndagens mange bombeangreb i Sri Lanka kom det onsdag morgen frem, at to danske statsborgere stadig var savnede.

Det er de dog gudskelov ikke længere. Udenrigsministeriet oplyser således ifølge DR, at man har været i kontakt med de to personer.

Der er tale om to danske statsborgere med srilankansk oprindelse, som deres pårørende ikke har kunnet få kontakt til. De skulle have opholdt sig på et hotel i hovedstaden, Colombo.

Var meldt savnet af børn
Tidligere onsdag morgen sagde den danske ambassadør Peter Taksøe-Jensen:

- Vi har bedt om at få informationer, hvis der er nogen, der ikke kan komme i kontakt med deres pårørende.

- Vi har fået en henvendelse fra en pårørende, der har svært ved at komme i kontakt med sine forældre, der skulle være på ferie i Sri Lanka.

Til Ekstra Bladet siger ambassadør Peter Taksøe-Jensen, at den midlertidige danske ambassade i Sri Lanka blev bedt om at bistå med at finde de savnede.

- Vi var blevet bedt om at se på, om vi kunne finde dem. Det lyder, som om de er i god behold, men det er vi ved at få verificeret, og jeg kan ikke sige mere nu.

Trykket stemning
Ambassadøren arbejder i området sammen med 14 personer, der ankom med Forsvarets fly mandag, fra henholdsvis Rigspolitiet, Udenrigsministeriets Borgerservice og akutberedskabet.

Se også: Få danske turister rejser hjem fra Sri Lanka før tid

Her taler de med danskere, der fortsat er på ferie i Sri Lanka. Anbefalingen er, at de først skal tage hjem, når de alligevel skulle tage afsted, oplyser Peter Taksøe-Jensen. Ifølge ham er danskerne i Sri Lanka påvirket af situationen. 

- Der er selvfølgelig en rigtig trykket stemning, når der er sket en så forfærdelig handling, siger han. 

Ambassadøren kender ikke tidshorisonten for deres arbejde i området. 

- Jeg har en billet hjem til i morgen, men jeg tror ikke på, jeg kommer med det fly, siger Peter Taksøe-Jensen. 

Det danske team følger desuden udvikling i forhold til anholdelser i sagen. 

I alt har 359 personer mistet livet efter angrebene i Sri Lanka, heriblandt tre danskere.

Anne og Anders Holch Povlsen. Foto: Jonas Olufson 112 - 22. apr. 2019 - kl. 08:36 Danmarks rigeste mands børn dræbt i bombemassakre

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere