Vilks efter terror: Det kommer til at ske igen

- Jeg er vant til det, lyder det fra provokunstneren Lars Vilks, der menes at være målet for attentatforsøg, der kostede en 55-årig mand livet

Lars Vilks. (Foto: AP)
Lars Vilks. (Foto: AP)

Den svenske kunstner Lars Vilks, der formodes at være være mål for et angreb lørdag, hvor én mistede livet, og tre betjente blev såret, siger, at hændelsen ikke var uventet, og at det ikke er sidste gang.

Muhammedtegneren har flere gange tidligere været udsat for attentatforsøg.

- Det var ikke uventet, og det var heller ikke sidste gang heller, siger Lars Vilks til Aftonbladet. Han tilføjer, at han ikke var specielt bange, da han hørte skuddene falde i kulturhuset.

- Jeg er temmelig vant til det, lyder det fra den svenske Muhammedtegner. Vilks afbillede profeten Muhammed som en hund i 2007 - to år efter Jyllands-Postens 12 tegninger udkom.

(Foto: Gisle Oddstad, VG). Klik på 'NÆSTE' for at følge udviklingen live Terror - 15. feb. 2015 - kl. 15:06 Dette kan være terroristens våben

Lørdag var Vilks blandt gæsterne på Krudttønden på Østerbro, der dannede rammen om debatmødet 'Kunst, Blasfemi og Ytringsfrihed', da en gerningsmand skød og dræbte en 55-årig filminstruktør og sårede tre andre.

Så snart den svenske kunstner hørte skud under angrebet lørdag eftermiddag, flygtede han ind i et kølerum sammen med arrangøren Helle Merete Brix og to af de vagter, der varetager hans sikkerhed.

- Jeg hørte nogle brag, det var tunge brag og lød ikke som skud. Det var meget surrealistisk, siger Lars Vilks.

Live Blog Terror på østerbro
 

Natten til søndag var det ifølge politiet den samme gerningsmand, der angreb en synagoge i Krystalgade, hvor 80 mennesker var samlet til en konfirmationsfest.

Under angrebet mistede en 37-årig jødisk vagt livet.

Efter angrebet om eftermiddagen oprustede politiet mandskabet i København og sendte adskillige betjente på gaden. Det afholdte dog ikke den formodede gerningsmand fra at forsøge at gennemføre et angreb på en synagoge i København.

Betjente over hele landet indgår i et forhøjet beredskab som følge af angrebene i København lørdag eftermiddag og natten til søndag.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere