Nobelprisen i medicin går til amerikanerne Harvey J. Alter, Charles M. Rice og briten Michael Houghton for at have opdaget hepatitis C-virusset i 1980'erne.
Det oplyser det svenske Karolinska Institutet mandag.
De tre forskere modtager prisen for deres 'beslutsomme bidrag til kampen mod blodbåren hepatitis, et stort globalt sundhedsproblem, der forårsager skrumpelever og leverkræft hos mennesker over hele verden'.
- Forud for deres arbejde havde opdagelsen af hepatitis A og B været afgørende skridt fremad, skriver Nobelkomitéen.
- Opdagelsen af hepatitis C-virusset afslørede årsagen til de resterende tilfælde af kronisk hepatitis og har banet vejen for blodprøver og ny medicin, der har reddet millioner af liv, hedder det videre.
At man i dag kan helbrede mellem 90 og 100 procent af folk, der bliver syge af hepatitis C, skyldes langt hen ad vejen den banebrydende forskning, som de tre modtagere stod bag.
Det mener Jens Bukh, der er professor i virologi ved Københavns Universitet og Hvidovre Hospital og i 2015 modtog Novo Nordisk Prisen for sit bidrag til udviklingen af en behandling mod hepatitis C.
Før Michael Houghton i 1989 identificerede virusset, kunne man reelt set ikke behandle nogen, som var syge med virusset, fortæller han.
- Opdagelsen af hepatitis C i 1989 har ført til, at man kan diagnosticere virusset, og at man har udviklet effektiv medicin, siger Jens Bukh.
- Det er et stort gennembrud. Det, der fortsat mangler, er at finde en vaccine mod det her virus.
Karolinska Institutet kvitterede ligeledes med en Nobelpris i 1976, da de to amerikanske forskere Baruch Blumberg og Daniel Carleton Gajdusek opdagede hepatitis B. Der har derfor i forskermiljøet været talt om, hvorvidt opdagelsen af hepatitis C ikke også skulle udløse en Nobelpris, fortæller Jens Bukh.
Hepatitis C skyldes en infektion med et virus, der forårsager leverbetændelse.
De fleste patienter får en kronisk infektion, som først bliver diagnosticeret mange år efter.
Hepatitis C forekommer globalt. Det skønnes, at mere end 160 millioner er smittede på verdensplan. Cirka 500.000 mennesker dør af virusset hvert år.
I Danmark diagnosticeres 150 til 250 nye kroniske tilfælde om året ifølge Statens Serum Institut.
Formålet med medicinsk behandling er at helbrede infektionen og dermed mindske risikoen for skrumpelever og leverkræft.
- For første gang i historien kan sygdommen nu kureres, og det giver håb om at udrydde hepatitis C fra verdens befolkning, skriver Nobelkomitéen ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Med Nobelprisen følger en check på ti millioner svenske kroner, som de tre forskere skal dele.
Under normale omstændigheder ville de få overrakt prisen af den svenske konge, Carl Gustaf, ved en ceremoni i Stockholm 10. december.
Men på grund af udbruddet af coronavirus er mødet med den svenske konge aflyst og erstattet af en virtuel ceremoni.
