Annonce:
Annonce:

Trumps hjem ransaget af FBI: - Aldrig sket før

Donald Trump breakede selv nyheden om ransagningen af sit hjem i Palm Beach, og det er der en helt særlig grund til, vurderer USA-journalist Anne Alling

AP-journalist Michelle L. Price udlægger her sagen.
Annonce:

NEW YORK, USA (Ekstra Bladet): Det er aldrig sket før, at FBI-agenter er troppet op på en tidligere amerikansk præsidents adresse med en ransagningskendelse.

Indtil i nat.

Her dukkede FBI op på Donald Trumps private adresse i Palm Beach, Florida.

Og det er historisk, vurderer journalist Anne Alling, der er bosiddende i Nashville, Tennessee.

- Det bliver ikke større. For at få en ransagningskendelse skal man kunne argumentere ordentligt for, hvad man er ude efter. Det kan være USB-nøgler, særlige dokumenter eller noget tredje. Og det kræver, a man har ordentlige argumenter for, at der kan være sket en forbrydelse, siger Anne Alling til Ekstra Bladet.

- Men for at kunne ransage en tidligere præsidents bopæl skal justitsministeriet sige go for it. Der er en enorm barre for at sætte det her i gang.

Breakede det selv

Annonce:

Det var Donald Trump selv, der natten til tirsdag dansk tid breakede nyheden på sit sociale medie The Truth. Her skrev han, at hans hjem var blevet ransaget af FBI, og at agenterne var brudt ind i hans pengeskab.

Ransagningskendelsen er ikke offentligt tilgængelig, og det vides derfor endnu ikke, hvad der ligger til grund for ransagningen.

Ifølge flere amerikanske medier skyldes den dog, at Donald Trump tog op mod 15 kasser med klassificerede dokumenter med sig, da han forlod Det Hvide Hus sidste år. Dokumenter, som myndighederne i månedsvis har forsøgt at få ham til at udlevere - men uden held.

Trump: FBI-agenter har ransaget mit hjem

Det er ifølge anonyme kilder med forbindelse til efterforskningen, som avisen New York Times har talt med, disse kasser, som FBI har forsøgt at få fat på.

- Trump er kendt for at ødelægge klassificerede dokumenter, og det skete ikke sjældent, at han rev dem i stykker eller puttede dem i lommen. Hvis han har taget klassificerede dokumenter med fra Det Hvide Hus, er det ulovligt, og så skal de beslaglægges, fortæller Anne Alling.

Annonce:

Ifølge mediet Politico var Det Hvide Hus ikke informeret om ransagningen, før den fandt sted. Det samme gælder for Donald Trump, der befandt sig i Trump Tower i New York, da FBI dukkede op på Mar-a-Lago og krævede at komme indenfor.

Artiklen fortsætter under billedet...

Mar-a-Lago i Florida er Donald Trumps private bopæl. Arkivfoto.
Mar-a-Lago i Florida er Donald Trumps private bopæl. Arkivfoto.

Selv siger Donald Trump, at han har samarbejdet med de relevante myndigheder forud for ransagningen, og at den derfor 'hverken er nødvendig eller passende'.

'Dette er aldrig før sket for en præsident i USA', skriver han på mediet Truth Social.

Han kalder ransagningen et forsøg på at holde ham fra at stille op til præsidentvalget i 2024.

'Det er mørke tider for vores land, hvor mit smukke hjem, Mar-a-Lago i Palm Beach, Florida, lige nu belejres, ransages og besættes af en stor gruppe FBI-agenter.'

Hvis Donald Trump ikke selv havde fortalt om ransagningen, ville offentligheden ikke have kendt til den. Hvorfor gør han det?

- For at gøre det politisk fra start. Han siger, at det er en heksejagt, og at det er politisk motiveret fra hans modstanderes side. Det er helt bevidst, siger Anne Alling.

Anne Alling er USA-journalist og bosiddende i Nashville, Tennessee. Privatfoto.
Anne Alling er USA-journalist og bosiddende i Nashville, Tennessee. Privatfoto.
 

På sit medie sammenligner Trump ransagningen med Watergate-skandalen i 1974.

Annonce:

Skandalen førte til den republikanske præsident Richard Nixons tilbagetræden i 1974 efter et indbrud i Det Demokratiske Partis nationale kontor i bygningen Watergate i Washington D.C.

'Nu sker det omvendt, at Demokraterne bryder ind i hjemmet til USA's 45. præsident', skriver Trump.

Hvorfor gør han det?

- Det er et forsøg på at fodre sine støtter med argumenter. Han siger, at han er blevet trådt på, fordi han er en for stor trussel til valget, og det vil hans støtter gentage. Der er allerede flere, der har været ude og sige at Garland (USA's justitsminister, Merrick Garland, red.) har gjort ham til martyr. Men man kan slet ikke sammenligne det her med Watergate.

USA's justitsministerium har endnu ikke kommenteret sagen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Nej, Mette - Danmark kan ikke mere nu
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: