Tsunami fra vulkanudbrud i Tonga truer flere lande

Der lyder i weekenden advarsler om tsunamier i flere lande, herunder New Zealand, Chile, Australien og Japan. Trykbølgen er nået helt til Danmark

En tsunami fra vulkanudbruddet i Tonga er nået til den nordlige spids af New Zealand, hvor flere både er blevet ødelagt.

Selve trykbølgen har ifølge DMI nået Danmark - to gange endda. 

Samtidig opfordrer de newzealandske myndigheder folk til at holde sig væk fra havet og kystområderne. Der er indtil videre ingen grund til at foretage evakueringer, lyder det.

Tonga ligger omkring 2000 kilometer nordøst for New Zealand.

Vulkanudbruddet har udløst tsunamier i Tonga, der ud over New Zealand har ført til tsunamiadvarsler i Fiji, Vanuatu, Chile, Samoa, Australien, Japan, Hawaii og Alaska i USA.

I Japan er omkring 230.000 mennesker blevet rådet til at evakuere på tværs af otte præfekturer på grund af risikoen for en tsunami.

Når Danmark
Bølger på omkring en meter nåede til den sydvestlige del af Japan tidligt søndag morgen. Selve trykbølgen er gået kloden rundt, skriver DMI på Twitter. Den har også nået Danmark.

Udbruddet har afskåret Tonga fra omverdenen, idet at al kommunikationen er blevet afbrudt.

Det gør det ifølge den newzealandske premierminister, Jacinda Ardern, svært at følge udviklingen af situationen.

Ardern kalder vulkanudbruddet for enormt bekymrende.

Hun siger søndag middag lokal tid, at Tongas hovedstad, Nuku'alofa, har lidt 'betydelige skader'.

- Tsunamien er gået hårdt ud over kysten på den nordlige del af Nuku'alofa med både og store sten, der er skyllet i land, siger Ardern.

Vulkanen ligger omkring 65 kilometer nord for Tongas hovedø, Tongatapu.

Lørdag skyllede store bølger ind over Tonga efter vulkanudbruddet, der kunne høres i flere nabolande.

Udbruddet under havoverfladen udløste den anden tsunami i området inden for kun to døgn.

Artiklen fortsætter under billedet ...

 

Et massivt vulkanudbrud udløste lørdag den anden tsunami i regionen ved Tonga inden for kun to døgn. Fotoet er fra et anden nyligt vulkanudbrud 20. december 2021. Foto: Mary Lyn Fonua/Ritzau Scanpix
Et massivt vulkanudbrud udløste lørdag den anden tsunami i regionen ved Tonga inden for kun to døgn. Fotoet er fra et anden nyligt vulkanudbrud 20. december 2021. Foto: Mary Lyn Fonua/Ritzau Scanpix

Ingen tilskadekomne
Nær Tongas hovedstad, Nukualofa, blev der observeret en tsunamibølge på 1,2 meter ifølge Australiens Meteorologiske Bureau.

Den første tsunamibølge fredag var på omkring 30 centimeter.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne.

Vulkanen Hunga-Tonga-Hunga-Ha'apai har været i udbrud regelmæssigt de seneste årtier.

Satellitbilleder fangede vulkanudbruddet lørdag, der sendte en askesky omkring 20 kilometer op i luften.

Himlen over Tonga blev formørket af asken.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind