Annonce:
Annonce:

Tyrkiet ratificerer klimaaftalen fra Paris

Som det sidste G20-land har Tyrkiet ratificeret klimaaftale, der har som mål at begrænse temperaturstigninger

Annonce:

Parlamentet i Tyrkiet har onsdag enstemmigt ratificeret Parisaftalen om at bekæmpe klimaforandringer som det sidste af G20-landene.

Tyrkiet var blandt de første lande til at underskrive klimaaftalen, der blev indgået af stort set alle verdens lande i 2015 på et møde i Frankrigs hovedstad, Paris.

Men den tyrkiske regering har ventet med at ratificere aftalen på grund af utilfredshed med, at landet indgår i gruppen af industrialiserede lande.

Tyrkiet forsøgte i stedet at blive kategoriseret som et udviklingsland. Det ville indebære færre forpligtelser og berettige landet til at modtage støtte til at nedbringe udledning af drivhusgasser.

Tyrkiet har indtil videre ikke fået opbakning til det ønske, men har alligevel ratificeret aftalen, som præsident Recep Tayyip Erdogan havde sat i udsigt.

Annonce:

Erdogan meddelte på FN's Generalforsamling i september, at Tyrkiet ville ratificere aftalen i god tid før klimatopmødet COP26, der begynder 31. oktober i Glasgow i Skotland.

Erdogan argumenterede i sin tale for, at lande, som har et 'historisk ansvar' for klimaforandringer, skal yde den største indsats.

- De, der gjorde mest skade på naturen, vores luft, vores vand, vores jord og Jorden, skal yde de største bidrag til kampen mod klimaforandringer, sagde han.

Tyrkiet har anmodet om, at der på mødet i Glasgow bliver taget stilling til, at landet bliver fjernet fra den såkaldte Annex 1-liste, der omfatter udviklede lande.

Hvis det sker, vil Tyrkiet kunne drage fordel af de investeringer og teknologioverførsler, som udviklingslande kan komme i betragtning til i henhold til Parisaftalen.

Målet med Parisaftalen er at holde den globale temperaturstigning til under to grader - og helst under 1,5 grader - sammenlignet med niveauerne før industrialiseringen.

Annonce:

Tyrkiet oplevede selv effekten af ekstremt vejr denne sommer med meget høje temperaturer, som forårsagede de værste og mest omfattende naturbrande i årevis i landet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Her har Mette Frederiksen tabt stort set alle slag
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: