Annonce:
Annonce:

Tysk kz-vagt kan udvises

En 94-årig mand, der arbejdede i tysk koncentrationslejr, er kommet et skridt nærmere en retssag i Tyskland, idet hans appel mod udvisning fra USA er blevet afvist

Det nazistiske kz-lejrsystem var vidt forgrenet. Dette billede viser en lejr i Erbke, hvor russiske fanger udvælges til flytning til Neuengamme nær Hamborg. Foto: Sovfoto / Universal Images Group.
Det nazistiske kz-lejrsystem var vidt forgrenet. Dette billede viser en lejr i Erbke, hvor russiske fanger udvælges til flytning til Neuengamme nær Hamborg. Foto: Sovfoto / Universal Images Group.
Annonce:

USA yder ingen beskyttelse for ‘krigsforbrydere’. Med den begrundelse har et klageorgan for immigrationsspørgsmål afvist en appel, som den 94-årige tyskfødte Friedrich Karl Berger havde indgivet mod udvisning.

Det skriver Bild med en erklæring fra det amerikanske justitsministerium som kilde.

Berger, som er bosat i staten Tennessee, blev i februar udvist af USA, idet det blev fundet bevist, at han i 1945 fungerede som bevæbnet vagt i det system af lejre, der hørte under hovedlejren Neuengamme i udkanten af Hamborg.

Den konkrete lejr, som Berger arbejdede i, lå nær byen Meppen i Niedersachsen tæt ved grænsen til Holland.

- Bergers villige tjeneste som bevæbnet vagt kan ikke glemmes og vil ikke blive ignoreret, udtaler Brian C. Rabbitt, som er assisterende rigsadvokat i justitsministeriet, i erklæringen.

Annonce:

- Denne sag viser, at tidens gang ikke vil afholde ministeriet fra at opfylde dets moralske forpligtelser til at søge retfærdighed for ofrene for afskyelige forbrydelser begået af det nazistiske regime, lyder det fra Rabbitt.

Friedrich Karl Berger har ifølge Bild tilstået at have arbejdet som vagt i en lejr. En repræsentant for den amerikanske immigrationstjeneste ICE, Louis A. Rodi III, fastslår på det grundlag, at Berger var ‘en aktiv deltager i et af de mørkeste kapitler i menneskehedens historie’

Bild skriver, at Berger blev afsløret, da en stabel kartotekskort blev fundet i et sunket skib i Østersøen. Kortet, der blev fundet blandt mere end 2000 andre kartotekskort med personlige oplysninger om Berger og andre involverede parter, opsummerede hans arbejde i lagersystemet.

 

Bombe-rædsel i Hamborg: Civile i titusindvis brændte op levende

En af Danmarks sidste helte død: Det betyder han for os

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Digital arrogance har skabt et samfund med A- og B-borgere
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
BREAKINGBREAKING
Annonce:
Annonce: