Den tyske regerings sikkerhedsråd har tirsdag besluttet at levere 178 Leopard 1-kampvogne til Ukraine.
Det skriver det tyske magasin Spiegel.
Tyskland er tidligere blevet kritiseret for at tøve med sin militære støtte til Ukraine.
Tyskland meddelte i januar, at landet vil sende de avancerede Leopard 2-kampvogne til det krigshærgede land.
I første omgang planlægger Tyskland at sende 14 Leopard 2-kampvogne afsted.
Leopard 1 er en ældre model.
Også Danmark ventes at donere lignende kampvogne til Ukraine. Ifølge DR's oplysninger er der tale om et trecifret antal af de aflagte danske kampvogne.