Tyskland overstiger 100.000 nye smittetilfælde på et døgn

Der er bekræftet 112.323 nye tilfælde af coronavirus i Tyskland det seneste døgn, viser tal fra institut

Forbundskansler Olaf Scholz ønsker at indføre obligatorisk vaccinepligt i Tyskland, hvor 60 millioner indbyggere ud af i alt 83 millioner er fuldt vaccinerede. (Arkivfoto) Foto: Hannibal Hanschke/Ritzau Scanpix
Forbundskansler Olaf Scholz ønsker at indføre obligatorisk vaccinepligt i Tyskland, hvor 60 millioner indbyggere ud af i alt 83 millioner er fuldt vaccinerede. (Arkivfoto) Foto: Hannibal Hanschke/Ritzau Scanpix

Tyskland har i løbet af de seneste 24 timer registreret flere end 100.000 nye smittetilfælde med coronavirus.

Det viser tal fra Robert Koch Instituttet (RKI) onsdag morgen.

I løbet af det seneste døgn har Europas største økonomi således registreret 112.323 smittetilfælde og 239 coronarelaterede dødsfald.

I landet med over 83 millioner indbyggere har der de seneste syv dage været 584,4 nye smittetilfælde per 100.000 indbyggere ifølge RKI.

Tyskland har strammet landets restriktioner yderligere i et forsøg på at mindske smittespredningen.

Det betyder blandt andet, at kun folk, som har fået et booster-stik eller tester negativt efter at være blevet fuldt vaccineret eller have været syge, har adgang til barer og restauranter.

Samtidig er det kun tilladt at samles ti mennesker eller to husstande privat, hvis der er uvaccinerede personer til stede.

Den store stigning i antallet af smittetilfælde i Tyskland kommer, idet omikron er blevet den dominerende variant i landet. Således tegner omikron sig for mere end 70 procent af de nye smittetilfælde.

Andre europæiske lande kæmper ligeledes med omikronsmitte. Blandt andet Frankrig, der på det seneste har registreret omkring 300.000 nye smittetilfælde om dagen.

Den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, ønsker at indføre obligatorisk vaccinepligt i Tyskland for at øge immuniteten blandt den store befolkning, hvoraf 60 millioner er fuldt vaccinerede.

Med ønsket har mødt modstand. Blandt andet har regeringspartneren FDP sået tvivl om projektet.

Samtidig er tusindvis af demonstranter gået på gaden for at protestere mod regeringens covid-19-strategi og planlagte vaccinepligt.

Trods uenigheden insisterer Scholz på, at vaccinationer er nødvendige.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+