Annonce:
Annonce:

Uhyggelig rapport: Fem kvinder i timen blev dræbt af en partner

I 2021 blev 56 procent af drab på kvinder begået af en partner eller et familiemedlem, viser en ny FN-rapport

Forskning fra Aarhus Universitet viser, at hver fjerde drab i Danmark i perioden fra 1992 til 2016 var et partnerdrab. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Forskning fra Aarhus Universitet viser, at hver fjerde drab i Danmark i perioden fra 1992 til 2016 var et partnerdrab. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce:

Hver time i 2021 blev i gennemsnit fem kvinder eller piger dræbt af en partner eller et familiemedlem i deres eget hjem.

Det viser en ny rapport fra FN.

Ifølge rapporten blev omkring 56 procent af alle drab på kvinder og piger begået af partnere eller familiemedlemmer sidste år.

Det svarer til 45.000 ud af 81.000 drab.

For drab på mænd var tallet 11 procent.

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Det er de to organisationer UN Women, der er FN's organisation for ligestilling og forbedring af kvinders forhold, samt FN's kontor for narkotika og kriminalitet (UNODC), der står bag rapporten.

UN Women og UNODC konkluderer i rapporten, at det 'alarmerende høje' antal drab på kvinder og piger stort set ikke har ændret sig i løbet af de seneste år.

Derudover kan der være et stort antal uanmeldte sager.

Faresignaler
De to FN-organisationer opfordrer til bedre beskyttelse af kvinder og piger.

Annonce:

- Vi har brug for en fælles indsats fra samfundets side, der opfylder kvinder og pigers ret til at føle sig trygge - hjemme, på gaden og overalt, udtaler direktør for UN Women Sima Bahous ifølge dpa.

Herhjemme viser forskning fra Aarhus Universitet, at hver fjerde drab i Danmark i perioden fra 1992 til 2016 var et partnerdrab.

Modsat bandedrab eller drab i nattemiljøet er offer og gerningsmand ved et partnerdrab enten gift eller kærester eller har været det.

I over en tredjedel af de partnerdrab, der har fundet sted siden 2017, var der faresignaler op til drabet, viser en kortlægning foretaget af Politiken.

Politikers søster blev myrdet: - En helt ubegribelig smerte

SF og DF: Partnerdrab bør være skærpende

Indtil 2009 var der en fast ægtefælle-rabat på to år, hvis et drab skete i familien. Det er ændret nu, men i Ekstra Bladet har juraprofessor Trine Baumbach sagt, at det måske er på tide, at man ser på, om det faktisk bør være en skærpende omstændighed.

– Det farligste sted for en kvinde er derhjemme. Det har vi vidst fra forskningen i mange år. Det skulle måske afspejle sig i straffen, siger hun og fortsætter:

– Fordi du har eller har haft en nær relation, så har du også en særlig forpligtelse til at vise omsorg for den anden person, og det er et kæmpe tillidsbrud, at du ikke gør det. Måske skulle man være mere opmærksom på, om drabet netop var kulminationen på et forhold med vold, kontrol og magt, siger hun.

Og det er et synspunkt, som Morten Messerschmidt er enig i og vil arbejde på at få gennemført.

– Det, synes jeg, er helt rigtig logik. For i familien har man jo tilliden til hinanden. Man stoler på hinanden. Man har valgt hinanden. Og når der så er en, der bryder den tillid ved at begå den ultimative voldsomme forbrydelse, så synes jeg, at man skal tage det som en skærpende omstændighed og ikke en formildende omstændighed, siger han.

Det samme mener Karina Lorentzen Dehnhardt, retsordfører i SF, der nu foreslår, at det skal være en skærpende omstændighed, hvis vold og drab finder sted i nære relationer.

– Det er veldokumenteret, at kvinder har den største risiko for at blive slået ihjel inden for hjemmets fire vægge, og at drabsmanden meget ofte er i deres familie. Derfor er det på tide at se på, om vold og drab i nære relationer ikke bør være en skærpende omstændighed, siger hun.´

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Ekstra Bladet vil opfordre Jakob Ellemann til at holde sine løfter

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: