USA anklager anholdt colombianer for drab på Haitis præsident

En colombiansk soldat, der blev anholdt i Panama, er i USA anklaget for drab på Haitis præsident i juli

Haitis premierminister, Ariel Henry, blev forsøgt dræbt ved et attentat mandag. Næsten samtidig med rapporterne om attentatet blev der i USA anholdt en mand, som skulle have været indblandet i attentatet på Haitis præsident Moise i juli.
 Foto: Richard Pierrin/Ritzau Scanpix
Haitis premierminister, Ariel Henry, blev forsøgt dræbt ved et attentat mandag. Næsten samtidig med rapporterne om attentatet blev der i USA anholdt en mand, som skulle have været indblandet i attentatet på Haitis præsident Moise i juli. Foto: Richard Pierrin/Ritzau Scanpix
Følg Nyheder

I USA har myndighederne anklaget en colombiansk soldat for drabet på Haitis præsident, Javenel Moise.

Det oplyser kilder i justitsministeriet tirsdag.

Colombianeren Mario Palacios, der er 43 år, blev anholdt sent mandag i en lufthavn i Panama og udleveret til USA.

Det fattige og tilbagestående Haiti har været præget af politisk uro siden drabet på præsidenten i juli. Her opsøgte en bevæbnet gruppe præsidentens bolig midt om natten og skød og dræbte ham, mens han sov.

Meddelelsen om anholdelsen kommer samtidig med rapporter om, at bevæbnede mænd uden held forsøgte at dræbe Haitis premierminister, Ariel Henry, under en begivenhed i weekenden.

Efter Moïses død har Ariel Henry været indsat som midlertidigt statsoverhoved. Landet har ikke fastsat en dato for, hvornår der skal vælges ny præsident.

Valget er flere gange blevet udskudt.

Moïse blev inden drabet beskyldt for at forsøge at forlænge sin embedsperiode på ubestemt tid med udskydelser af valget, der oprindeligt skulle have være afholdt i 2018.

Premierministerens kontor oplyser, at der er blevet udsendt en arrestordre på de mistænkte, der skød mod Ariel Henry.

Angrebet på Ariel Henry har fornyet bekymringerne for embedsmænds sikkerhed i Haiti.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

En fuldtonet skandale