Annonce:
Annonce:

USA: Rusland vil lave falsk krigsvideo for at invadere Ukraine

Rusland vil ifølge USA lave en propagandavideo, der skal bruges som undskyldning til at invadere Ukraine

Ifølge USA's oplysninger vil Ruslands regering planlægge et angreb, som ser ud til at være udført af ukrainsk militær. Angrebet vil forestille at være
Ifølge USA's oplysninger vil Ruslands regering planlægge et angreb, som ser ud til at være udført af ukrainsk militær. Angrebet vil forestille at være "imod russisk territorium eller personer, som taler russisk". Det siger talsmand for Pentagon John Kirby. Foto: Andrew Harnik/Ritzau Scanpix
Annonce:

Rusland planlægger at filme et falsk angreb fra Ukraine mod Rusland. Formålet er, at det skal fungere som retfærdiggørelse for en senere russisk invasion af Ukraine.

Det viser amerikanske efterretninger ifølge John Kirby, talsmand for Pentagon, USA's forsvarsministerium.

- Vi har information om, at russerne sandsynligvis vil fabrikere et påskud for en invasion, siger han.

Ifølge USA's oplysninger vil Ruslands regering planlægge et angreb, som ser ud til at være udført af ukrainsk militær. Angrebet vil forestille at være 'imod russisk territorium eller personer, som taler russisk'.

- Som del af dette falske angreb vurderer vi, at Rusland vil producere en meget grafisk propagandavideo. Den vil inkludere lig og skuespillere, som sørger, og billeder af ødelagte steder.

Annonce:

Ifølge USA vil Rusland bruge det som undskyldning til at invadere Ukraine. Rusland har over de seneste måneder opbygget militært ved grænsen til Ukraine.

Mere end 100.000 russiske soldater er ved grænsen.

Som del af planen vil personerne i videoerne bruge ukrainsk militærudstyr.

- Vi har set denne type af aktiviteter af russerne i fortiden, og vi mener, at det er vigtigt, at når vi ser sådan noget her, så siger vi det, siger John Kirby.

Når USA fortæller om deres efterretninger, er det i håb om, at det kan få Rusland til at ombestemme sig.

Det oplyser Ned Price, talsmand for USA's udenrigsministerium. Han siger, at forhåbningen er, at det kan få Rusland til at droppe planen.

Han oplyser også, at propagandavideoen blot er en af flere muligheder, som Rusland overvejer for at få påskud til et angreb.

Ifølge John Kirby fra Pentagon er videoen ikke blot udtænkt af hvem som helst.

- Jeg vil sige, at vores erfaring er, at der er meget lidt af denne slags, som ikke er godkendt på højeste niveau i den russiske regering, siger han.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Støjbergs første politiske udspil er at ramme folk i den tredje verden
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: